Du har pt. ikke dit eget medarbejderområde. Klik her for at oprette kandidatområde.
Du befinder dig her : Startside › Liste over stillinger › Stillingsinformationer
Har du erfaring med bank- og realkredit til privatkunder og/eller erhvervskunder, og har du motivation for at hjælpe dine kolleger? Så er jobbet i Support måske noget for dig – hvis du vel at mærke kan gøre det med et smil på læben!
Dit nye job Du bliver en del af Support, hvor vi yder support på systemer, produkter, forretningsgange og processer til alle medarbejdere i Nykredit og Spar Nord.
Dine opgaver Support er opdelt i fire faglige grupper, og du bliver en del af "8113 – privat" og/eller "8117 – erhverv", som yder support på alle spørgsmål relateret til vores kunder. Det gælder alt fra bank- og realkreditprodukter til de tilhørende forretningsgange, arbejdsbeskrivelser og systemer.
Du vil have kontakt med kolleger i Nykredit og Spar Nord, som til dagligt arbejder med kunder, dvs. både rådgivere og andre kolleger, der beskæftiger sig med service- og produktionsopgaver. Kontakten foregår primært via telefon og Supportportalen.
Derudover vil du samarbejde med kolleger i vores "bagland", når der er behov for at drøfte opgaver, fejlmelde systemer eller oparbejde ny viden.
Din erfaring Du behøver ikke være ekspert, men du har en faglig baggrund og erfaring med at arbejde med privatkunder og/eller erhvervskunder. Du er vant til at arbejde ud fra procesbeskrivelser og forretningsgange og har kendskab til bank- og realkreditområdet. Din erfaring kan stamme fra et rådgiverjob eller et job, hvor du har arbejdet med service- og produktionsopgaver.
Det vigtigste er, at du har modet og viljen til at lære nyt i en foranderlig verden, hvor regulativer, processer og systemer løbende tilpasses.
Du er engageret i at hjælpe Din faglighed er vigtig, men det er din lyst til at hjælpe andre, der gør forskellen. Du skal have en naturlig trang til at hjælpe på en enkel og forståelig måde. Du trives i en til tider uforudsigelig hverdag og er i stand til at tage ansvar, afdække behov og finde løsninger på udfordringer.
Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver og sætter en ære i at finde løsninger, der gør det muligt for dine kolleger at komme videre med deres opgaver for kunderne. Samtidig prioriterer du at videregive din viden, så kollegerne selv kan håndtere lignende udfordringer næste gang.
Din nye arbejdsplads Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med højt aktivitetsniveau, godt humør og masser af faglige udfordringer. Vi er 19 kolleger, som besvarer mere end 100.000 henvendelser om året. Vi vægter et professionelt og personligt serviceniveau samt kollegial sparring meget højt.
Support har følgende åbningstider:
Mandag – torsdag: kl. 8.00 – 16.30Fredag: kl. 8.00 – 16.00
Vi holder til lige ved Høje Taastrup Station.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingen eller til Nykredit/Spar Nord som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Marlene Jahrsdorfer på tlf. 53 53 99 79. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.