Din erfaring
Du behøver ikke være ekspert, men du har en faglig baggrund og erfaring med at arbejde med privatkunder og/eller erhvervskunder. Du er vant til at arbejde ud fra procesbeskrivelser og forretningsgange og har kendskab til bank- og realkreditområdet. Din erfaring kan stamme fra et rådgiverjob eller et job, hvor du har arbejdet med service- og produktionsopgaver.
Det vigtigste er, at du har modet og viljen til at lære nyt i en foranderlig verden, hvor regulativer, processer og systemer løbende tilpasses.
Du er engageret i at hjælpe
Din faglighed er vigtig, men det er din lyst til at hjælpe andre, der gør forskellen. Du skal have en naturlig trang til at hjælpe på en enkel og forståelig måde. Du trives i en til tider uforudsigelig hverdag og er i stand til at tage ansvar, afdække behov og finde løsninger på udfordringer.
Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver og sætter en ære i at finde løsninger, der gør det muligt for dine kolleger at komme videre med deres opgaver for kunderne. Samtidig prioriterer du at videregive din viden, så kollegerne selv kan håndtere lignende udfordringer næste gang.
Din nye arbejdsplads
Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med højt aktivitetsniveau, godt humør og masser af faglige udfordringer. Vi er 19 kolleger, som besvarer mere end 100.000 henvendelser om året. Vi vægter et professionelt og personligt serviceniveau samt kollegial sparring meget højt.
Support har følgende åbningstider:
Mandag – torsdag: kl. 8.00 – 16.30
Fredag: kl. 8.00 – 16.00
Vi holder til lige ved Høje Taastrup Station.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller til Nykredit/Spar Nord som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Marlene Jahrsdorfer på tlf. 53 53 99 79. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.