Indflydelse, sparring og holdånd
Du bliver en del af et dynamisk miljø, hvor struktur, prioritering, sparring, ansvarlighed og holdånd er altafgørende faktorer for at lykkes. Du får en selvstændig stilling, hvor du vil have et bredt samarbejde med mange forskellige funktioner, hvorfor det er vigtigt, at du er god til at arbejde ud i organisationen. Herudover er du nysgerrig på processer og har interesse i at forstå de problemstillinger, der ligger indenfor det område, du arbejder med.
Ledelsesstilen støtter op om selvstændighed, medindflydelse og uddelegering, og du forventes at gøre din indflydelse gældende i store som små opgaver. Der vil være en stor bredde i opgavernes art, og du vil få en høj grad af indflydelse på, hvordan de skal løses.
Hvem er du?
Du har en relevant videregående uddannelse (f.eks. Cand.merc. FIN, -FIR, -MAT, Cand.polit., DTU eller anden). Du har flere års erfaring inden for den finansielle sektor – og meget gerne tidligere erfaring fra en stilling med implementering af SimCorp Dimension. Vi forestiller os, at du har et indgående kendskab til et eller flere områder i SimCorp Dimension og har interesse i at være en del af en re-implementering af platformen. Derudover er det en fordel, hvis du har indsigt i forretningsprocesser vedrørende front-, middle- eller back office samt evt. databaser.
Du motiveres af at lave de rigtige løsninger og at sætte dig selv i modtagerens sted. Du er omhyggelig, struktureret og passioneret. Du kan lide at være engageret og nysgerrig, tage ansvar, har et godt overblik, og sætter en ære i at følge opgaverne til dørs. Ambitionerne er høje og du vil opleve, at tempoet er højt med mange aktiviteter i gang – du skal derfor trives med at arbejde i en travl hverdag.
Din nye arbejdsplads
SimCorp Business Integration er forankret i Wealth Managements tværgående forretningsenhed, som rummer knap 150 specialister og studentermedhjælpere. Vi har en professionel tilgang, højt tempo og ønsker at servicere hele koncernen på den mest effektive måde. Kulturen bærer præg af viljen til at gøre en forskel og hele tiden arbejde for at forbedre vores løsninger, samtidig med at det også skal være sjovt at gå på arbejde.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte funktionschef, Sine Daugaard på tlf. 23 82 01 56. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi inviterer til samtaler løbende.