Motiveres du af at skabe den helt unikke kundeoplevelse og løsning? Så er jobbet som Account Manager i International i København måske noget for dig. Vi er en specialistenhed, og vi tilbyder som det eneste finansielle institut i Danmark realkreditbelåning til danskere, der køber feriebolig i Sydspanien eller Sydfrankrig.
Du er klar på en fleksibel og udviklende rolle i et internationalt miljø Du bliver en del af International København, hvor vi rådgiver privatkunder, der køber bolig i Spanien eller Frankrig. Du bliver en aktiv del af gruppens udadvendte indsats, hvor vi opsøger kunder via samarbejde med eksterne partnere og indsatser sammen med centre og Private Banking i Nykredit-koncernen. Du er som person åben, opsøgende og motiveres i en proaktiv hverdag. Med vores unikke produkt og viden tiltrækker vi nye attraktive kunder til Nykredit-koncernen.
Du får et tæt samarbejde med kontoret i Marbella og vores samarbejdspartnere i Frankrig og Spanien. Dine primære opgaver bliver at rådgive kunder om finansiering af bolig i Spanien og Frankrig og være bindeled til udenlandske valuarer og sagsadvokater. Du er åben, nysgerrig og opsøgende af natur. Det er en glæde for dig at deltage i forskellige kundearrangementer, og du er vant til at stå foran en forsamling for at formidle drømme og information.
Finansielt uddannet med lyst til at lære nyt Vi forestiller os, at du i dag arbejder med rådgivning og formidling. Du har allerede erfaring med opsøgende indsatser og afholdelse af kundearrangementer. Du er motiveret af den gode kundeoplevelse, og samtidig kommunikerer du klart og tydeligt i rådgivningsfasen. Du har god kreditmæssig adfærd og erfaring. I forbindelse med arrangementer og messer må du forvente 10-15 rejsedage om året. Vi er et specielt kompetenceområde, så løsningerne vi skaber, er ikke altid en lineær proces.
Ansvarsbevidst og relations skabende Det er vigtigt for os, at du er selvstændig, initiativrig, effektiv og ansvarsbevidst i din tilgang til kunderne og opgaver. Du er som person positiv, ser muligheder og har nemt ved at tilegne dig ny viden. Derudover trives du med at håndtere flere opgaver samtidigt og er god til at skabe relationer. Det er vigtigt, at du har interesse i at samarbejde på tværs i koncernen og fælles om kunderne.
Din nye arbejdsplads I Nykredit International er vi 17 engagerede medarbejdere, hvoraf 14 af os arbejder fra kontoret i Taastrup, lige ved siden af Høje Taastrup Station. Vi er en del af Nykredit Direkte der betjener kunder på tværs af hele Nykredit-koncernen. Vores fokus er at opnå positive resultater, sikre tilfredse kunder og skabe et godt arbejdsmiljø. Du vil møde en fleksibel arbejdsplads hvor medarbejderudvikling og trivsel er i fokus. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og synes, at det godt må være sjovt at gå på arbejde. Der vil være en god afveksling i arbejdsdage på kontoret i Taastrup, arbejde fra centre, Private Banking centre og Private Banking Elite.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kundechef, Jens Kjeldgaard på tlf. 22 22 20 73. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi inviterer løbende til samtaler.