Hvem er du?
Du har en kandidatuddannelse af enten finansiel og/eller juridisk karakter. Vi forventer, at du har praktisk erfaring med juridiske, rapporteringsmæssige eller compliancemæssige opgaver i den finansielle branche. Særligt kendskab til MiFID II, EMIR eller SFTR er en fordel, men ikke et krav. Du har enten erfaring med personaleledelse, eller du kommer fra en stilling som chef- eller seniorspecialist i den finansielle sektor og har et ønske om at gå ledervejen.
Du er struktureret, målrettet, engageret og udviklingsorienteret, ligesom du er dygtig til at skabe relationer og indgå i tværorganisatorisk samarbejde. Du har gennemslagskraft og en solid kommunikationsevne samt et ønske om gå forrest, gøre en forskel og bidrage til Nykredits fokus på compliance og samfundsansvar i samarbejde med de øvrige dygtige kolleger i teamet.
Din nye arbejdsplads
Trade Reporting i Nykredit Wealth Management består af ti medarbejdere, heriblandt tre studentermedhjælpere. Vi har en uformel omgangstone med godt humør og højt til loftet.
Vi er beliggende ved Nykredits hovedsæde på Sundkrogsgade 25 i Københavns Nordhavn.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirketør, Michael Delfs på tlf. 44 55 91 51. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.