Struktureret studerende med gåpåmod og lysten til at lære nyt
Vi forestiller os, at du er på studiets tredje år og planlægger en kandidat efterfølgende. Vi forventer, at du har gode faglige kvalifikationer samt interesse for boligområdet og økonomi generelt. Som person er du struktureret, nysgerrig, opsøgende og fuld af gåpåmod i forhold til at arbejde i et miljø med forandringer. Du har en skarp analytisk sans, har fokus på detaljen og er god til at kommunikere - skriftligt såvel som mundtligt. Vi forventer derudover, at du er erfaren bruger af Excel. Det vil desuden være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med Power BI, SQL, SAS eller Python, som alle er programmer, du vil komme til at anvende.
Din ugentlige arbejdstid er op til 15 timer – og vi er selvfølgelig indstillet på fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder.
Din nye arbejdsplads
Analyse og udvikling er en del af enheden Vurdering i Nykredit-koncernen, som er forankret på Sundkrogsgade i Nordhavn, København. Du får 11 kolleger i Support og Udvikling og i alt er vi 150 i Vurdering.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, afdelingsdirektør Christian Ingvordsen på tlf. 30 55 52 09, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.