Studentermedhjælper til Performance Management

Generelle oplysninger

Studentermedhjælper til Performance Management

Har du flair for tal, en struktureret tilgang til opgaver og en nysgerrig tilgang til læring? Og vil du være en del af en engageret afdeling, der spiller en central rolle i Nykredits finansielle rapportering og udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter!

 

Hvem er vi?
Performance Management består af fire afdelinger og er en del af Group Finance & Investments i Nykredit. Vi arbejder i et målrettet miljø, hvor deadlines til tider er korte. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på et godt samarbejde på tværs af afdelingerne. 

 

Performance Management er en værdifuld sparringspartner for Nykredits direktion, bestyrelse samt stabsenheder og kundevendte forretningsområder. Vi er hjertet af rapporteringen af den finansielle udvikling og arbejder tæt sammen med ledelsen for at forstå resultaterne og identificere forbedringsmuligheder. Udover den finansielle rapportering arbejder vi med ad hoc-forespørgsler og spændende udviklingsprojekter, der understøtter Nykredits strategiske målsætninger. Vi er en afdeling, der ofte jonglerer flere opgaver på én gang, og det gør dit arbejde både udfordrende og lærerigt.

 

Som studentermedhjælper hos os får du mulighed for at opbygge et dybt kendskab til Nykredits forretning og etablere et solidt netværk både internt i Performance Management og på tværs af organisationen.

 

Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper i Performance Management vil du få en bred vifte af opgaver, der både kræver struktur og evnen til at arbejde selvstændigt. Du vil blandt andet hjælpe med at:

  • rapportere den finansielle udvikling til ledelsen i forretningsområderne,
  • udvikle og vedligeholde performancerapporter,
  • opbygge og vedligeholde databaser,
  • skabe og vedligeholde modeller til brug i rapportering og budgetprocesser,
  • assistere med besvarelse af ad hoc-forespørgsler vedrørende forretningsområderne og koncernen,
  • håndtere fakturaer og andre administrative opgaver.

 

Den ugentlige arbejdstid er cirka 15-20 timer, og vi tilbyder fleksibilitet omkring eksamensperioder og ferier. Til gengæld forventer vi, at du også er fleksibel, når det kræves.

 

Vi søger en detaljeorienteret og ansvarsbevidst holdspiller
Du er enten bachelor- eller kandidatstuderende med fokus på finans eller økonomi, såsom HA, cand.merc., cand.polit. eller cand.oecon. Erfaring med Office-pakken, især Excel og PowerPoint, vil være en fordel.

 

Du har en god forståelse for tal og kan arbejde grundigt samtidig med, at du er struktureret og detaljeorienteret. Nysgerrighed, proaktivitet og vedholdenhed er afgørende egenskaber for os, og vi sætter pris på engagement til at levere kvalitetsarbejde. Slutligt er det fordelagtigt, hvis du er udadvendt og har en god samarbejdsevne. Dit positive humør er med til at skabe en god atmosfære i afdelingen.

 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at lære mere om Nykredit-koncernen som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte vores studenter-ansvarlige, Mads Lauridsen, på tlf. 44 55 64 58. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.


Ansøgningsfrist: 31-01-2026
By: København