Vil du hjælpe Nykredit-koncernen med at forebygge og bekæmpe økonomisk kriminalitet og terrorfinansiering – og samtidig passe på vores kunder? Har du solide kompetencer inden for AML-området, og kan du foretage selvstændige undersøgelser, analyser og rapporteringer?
Så har du nu mulighed for at indgå i et fagligt dygtigt team, hvor kollegerne er dedikerede, opgaverne er spændende, og arbejdsmiljøet er godt. Du kan søge jobbet i enten Viby J., Høje Taastrup eller Aalborg.
Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som Seniorspecialist i MLRO & Specielle Kunder.
Nogle af dine vigtigste arbejdsopgaver
I MLRO & Specielle Kunder har vi stort fokus på at løse opgaverne rettidigt, effektivt og med høj kvalitet. I denne rolle er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, struktureret og fx:
- undersøge sager, hvor der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering,
- behandle udvalgte alarmer,
- vurdere kundeforhold,
- bidrage til proaktive undersøgelser baseret på trends mv.
Herudover arbejder vi aktivt med at forbedre vores effektivitet, og vi forventer, at du løbende giver input til, hvordan vi kan optimere vores processer.