Din erfaring
Du er finansielt uddannet og har erfaring med rådgivning inden for investering, pension, bolig og daglig økonomi. Du er nysgerrig og motiveret, og du formår at se helheden i kundens økonomi.
Det vægtes højt, at du:
- trives i en udadvendt og opsøgende rolle,
- er dygtig til at føre dialog og finder motivation i relationer,
- kan arbejde styrkebaseret – og gerne vil udvikle dig yderligere inden for det,
- bidrager aktivt til fælles løsninger og teamets samlede succes.
Vi leder efter en kollega, der både kan og vil give noget til teamet – og som samtidig ønsker sparring, udvikling og løbende feedback. Her er tonen uformel, tempoet er højt og målene er fælles.
Velkommen til Lokalbank Greve
Du bliver en del af en lokalbank med i alt 20 engagerede kolleger, der tilsammen udgør et solidt og inspirerende fællesskab. Foruden vores afdeling i Greve har vi et mødecenter i Solrød Strand, som sikrer lokal tilstedeværelse på hele sydkysten og gør det nemt for kunderne at møde os, dér hvor de er.
Vi har jævnligt besøg af både specialister og Private Banking-rådgivere, så du får et solidt fagligt bagland og let adgang til sparring og kompetencer på tværs af organisationen. Her får du både faglige udfordringer, et godt hold omkring dig og frihed til at forme din egen rolle.
Vi forventer, at du udvikler dig – og vi hjælper dig aktivt med det.
Hos os får du plads til både faglige mål og personlig vækst.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller til Lokalbank Greve som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte lokalbankdirektør, Mia Refsager-Jensen på tlf. 60 13 65 62 eller privatkundechef, Keld Bunk på tlf. 30 58 78 00. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.