Private Banker til Private Banking i Syddanmark

Generelle oplysninger

Private Banker til Private Banking i Syddanmark

Vil du være en del af et strategisk vigtigt område i Nykredit, hvor vi har fokus på at skabe vækst, og hvor din indsats er en vigtig faktor for at nå vores mål? Så er du måske vores nye Private Banker.

Dit kommende job og ansvarsområder
Dit fokus bliver at fastholde og videreudvikle din egen kundeportefølje, der består af kunder med en investerbar formue på mere end to mio. kroner samt indtegne nye kunder i Nykredits Private Banking værditilbud.

Du motiveres af at gøre en forskel for dine kunder og sætter en stolthed i at yde god helhedsrådgivning. Vi forventer, at du med udgangspunkt i en portefølje med potentiale vil være i stand til at sætte dit netværk i spil både internt og eksternt og derved opbygge en portefølje af velhavende kunder. Det er essentielt, at du:

  • har solid erfaring med rådgivning af formuende kunder
  • har gode akkvisitive og netværksskabende evner
  • kan skabe langvarige relationer og høj kundetilfredshed
  • overholder gældende lovgivning og sikrer, at kundens behov altid er i fokus
  • har en dyb og god allround-bankbaggrund.
 

Din erfaring
Du har solid erfaring med rådgivning af formuende kunder, og du besidder solide kompetencer indenfor såvel formuerådgivning og investeringsrådgivning. Du hjælper kunderne med at optimere deres formue – både når de ønsker at spare op, og når de ønsker at bruge af formuen. Hertil vil det være en stor fordel, hvis du har gennemført og bestået formuerådgiveruddannelsen eller alternativt har viljen og evnen hertil.

Du kan nikke genkendende til at have holdånd, og du inddrager gerne specialister og kolleger i dine overvejelser og beslutninger, når det er nødvendigt for at skabe den bedste løsning for kunderne. Du evner desuden at skabe klarhed over komplekse problemstillinger samt at gøre kompliceret stof forståeligt for vores kunder. Samtidig ved du, at tilgængelighed og fleksibilitet er afgørende for at skabe den særlige og eksklusive kundeoplevelse, vi forventer, at du yder som Private Banker.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et engageret team, som dækker hele Syddanmark, og du vil få Odense som dit arbejdssted og hele Fyn som dit arbejdsområde. Teamet består af topmotiverede kolleger, der ud over 13 Private Bankere også tæller to formuerådgivere. Vi samarbejder bredt med kolleger i Nykredit, herunder både med centrene, vores centrale investeringsrådgivningsenhed samt Private Banking Elite.

Hos os betyder teamånd, godt humør, og gode resultater meget, og du skal være indstillet på en afvekslende hverdag. Vi har en frisk og uformel omgangstone - og lægger vægt på et positivt mindset.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte kundedirektør, Bjarke Boel Holst på tlf. 44 55 34 46. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi inviterer løbende til samtaler.


Ansøgningsfrist: 23-05-2025
By: Odense