Den endelige sammensætning af dine ansvarsområder og opgaver vil afhænge af din ledelsesmæssige erfaring og faglige profil.
Er det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du har erfaring med, indgående viden om og interesse for den finansielle sektor Du er motiveret af ledelse og af at udvikle både mennesker og organisationen. Samtidig trives du med nye udfordringer og en varieret hverdag, hvor du let og ubesværet kan skifte fokus mellem ledelse, projektstyring og analytiske opgaver.
Du arbejder proaktivt med at identificere og løse komplekse problemstillinger og er kvalitetsbevidst med en metodisk og struktureret tilgang til dine opgaver. Derudover har du gode kommunikations- og samarbejdsevner og navigerer naturligt mellem forretning og IT.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Dit nye team
Du bliver leder af Treasury Operations og en del af ledergruppen i Funding & Kapital. Teamet består i dag af 11 medarbejdere, der arbejder tæt sammen med Treasury Platform, som består af fem medarbejdere. Det konkrete ledelsesansvar og antallet af medarbejdere, der refererer til dig, tilpasser vi efter din erfaring.
Treasury Operations har desuden et tæt samspil både internt i Funding & Kapital og med andre enheder. Vi har et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi lægger stor vægt på et godt fagligt og socialt fællesskab. Vi glæder os til at tage godt imod dig som en del af vores ledelsesteam.
Funding & Kapital holder til i Nykredit-koncernens hovedsæde i Nordhavn. Vi er ca. 65 kolleger, der tilsammen har ansvaret for finansiering af Nykredits realkreditudlån, udvikling af realkreditprodukter samt likviditets- og kapitalstyring for hele koncernen.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, afdelingsdirektør i Treasury Platform Lærke Ring Poss på tlf. 24 98 18 71, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Lærke Ring Poss | LinkedIn.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.