Du har en ledelsesstil med fokus på udvikling, motivation og samarbejde
Som leder for Fund & Client Services bliver du en del af lederteamet i Solutions & Integration, som består af seks ledere. Du får ansvar for ni selvstændige og dygtige specialister og to studentermedhjælpere. Du bliver endvidere en del af Operations & Developments større ledergruppe på 17 ledere.
Du har indlevelsesevne, stort engagement og drives af at skabe energi og motivation hos medarbejderne omkring deres mål og opgaver, både fagligt og personligt. I Nykredit har vi et medarbejderløfte om, at vi vil prioritere udvikling og muligheder for de medarbejdere, der vil og kan, og at vi vil kendes for en tillidsfuld kultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft – dette skal være med til at drive din hverdag.
Du er en dygtig kommunikator, der kan tage og uddelegere ansvar, og som gør en forskel i dagligdagen, når nye tiltag skal implementeres. Du sætter en ære i at identificere og bringe dine medarbejderes styrker og kompetencer i spil og sørger altid for, at I sammen formår at skabe resultater til gavn for kunder og Nykredit. Vi sætter også din personlige udvikling i højsædet, og vi arbejder løbende med videreudvikling af dine færdigheder. For ledere og medarbejdere som kan og vil, er der således mange muligheder i Nykredit-koncernen.
Din nye arbejdsplads
Nykredit - hvor medarbejdertrivsel og faglig udvikling går hånd i hånd. Vores nye topmoderne hovedsæde i Nordhavn er mere end bare et sted at arbejde - det er et miljø, der fremmer en sund work-life balance og en passion for faglig dygtighed. Med smukke omgivelser, moderne faciliteter og et dedikeret fokus på trivsel, tilbyder vi vores ledere og medarbejdere en platform til at udfolde deres potentiale på et højt fagligt niveau. Hos Nykredit er vi stolte af vores kultur, der fremmer en åben dialog, samarbejde og en konstant stræben efter excellence. Bliv en del af vores team, hvor vi sammen skaber en arbejdsplads, der inspirerer og udvikler.
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit-koncernen som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte underdirektør, Pernille Olling på tlf. 44 55 27 76. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi inviterer løbende til samtaler, så send os gerne din ansøgning og dit CV så hurtigt som muligt.