Vil du være med til at forme fremtidens kundeservice gennem Generativ AI? Hos Nykredit Direkte arbejder vi målrettet på at udvikle intelligente voice- og chatbots, der skaber reelle kundeværdier og skalerer høj kvalitet i vores kundedialoger. Vi søger en AI specialist, der kan drive udvikling, monitorering og kontinuerlig optimering af vores GenAI-løsninger – med kundeoplevelsen som omdrejningspunkt.
Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som AI specialist.
En central rolle i en datadrevet kundeservice
Du bliver en nøglespiller i Drift Support og får ansvar for at sikre, at vores AI-assistenter leverer præcise, relevante og compliant svar i en kompleks finansiel kontekst. Rollen kombinerer analytisk indsigt, teknologiforståelse og en skarp sans for kundedialog – og kræver, at du arbejder systematisk med både performance og kvalitet.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:
- Udvikling og træning af GenAI-modeller og prompts: Designe, teste og optimere dialogflows, prompts og svarlogik på tværs af voice- og chatkanaler.
- Kontinuerlig monitorering af kundedialoger: Analysere interaktioner i stor skala for at identificere fejl, mønstre og forbedringspotentialer.
- Forbedring af kundeoplevelse og performance: Arbejde struktureret med KPI’er som fx løsningsgrad og kundetilfredshed.
- Kvalitetssikring og governance: Sikre korrekt, konsistent og compliant kundekommunikation i overensstemmelse med finansiel regulering.
- Identifikation af nye AI-anvendelser: Bidrage til videreudvikling af AI-anvendelsen i kundeservice med fokus på skalering, automatisering og værdiskabelse.
Er det dig, vi leder efter?
Du kombinerer solid analytisk sans med interesse for AI og en oprigtig forståelse for god kundekommunikation. Du motiveres af at arbejde datadrevet og har blik for både detaljen og den samlede kundeoplevelse.
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant videregående uddannelse inden for fx AI, data, IT, digitalisering eller kommunikation (fx cand.it., cand.merc.(IT), data science, lingvistik el.lign.),
- har konkret erfaring med eller solid interesse for Generativ AI, NLP og promptdesign,
- kan analysere store mængder af dialogdata og omsætte indsigter til målbare forbedringer i performance og kundeoplevelse,
- har forståelse for kunderejser og samtaledesign – gerne fra kundeservice eller digitale kanaler,
- arbejder struktureret og trives med kontinuerlig monitorering og optimering.
Du får en rolle med høj forretningsimpact i krydsfeltet mellem teknologi, kundeservice og drift.