Din erfaring
Du har solid bankerfaring og forretningsfaglig indsigt. Gennem kundeforståelse og kreditfaglige færdigheder kan du understøtte regionens forretningsmæssige mål inden for rammerne af bankens kreditpolitik. Du forstår vigtigheden af at tænke rationelt, analytisk og følge retningslinjerne, så vi hele tiden leverer en indsats, der lever op til standarderne. Derudover kan du skabe overblik over erhvervskunder, regnskaber og komplekse økonomiske problemstillinger – gerne med erfaring inden for landbrugssektoren.
Du er kommunikativt dygtig og kan etablere relationer på tværs af hele banken. Sparring og videndeling er en essentiel del af vores hverdag. Du skal derfor kunne indgå i en afdeling, der vægter fællesskabet højere end egne sejre, samtidig med at vi giver plads til høje ambitioner – både for dig selv og for afdelingen.
Din nye arbejdsplads
Regionalbank Nordjylland står, ligesom resten af banken, over for en stor integrationsopgave i den kommende tid, som vi sammen skal dedikere os til at løse på bedste vis. Gode kolleger yder hver dag rådgivning til vores mange bank- og realkreditkunder inden for privat, erhverv og landbrug – dette skal du støtte dem i. Du bliver en del af den regionale kreditenhed, der består af kreditchefen og pt. fire kreditspecialister.
Vi sidder på vores kontor i Aalborg sammen med Lokalbank Aalborg, Storkundeafdeling, Private Banking, Landbrugscenter Nordjylland, Regionskontor og Regional Kredit.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kreditchef, Henrik Heidelbach på tlf. 23 72 79 96 eller hehi@nykredit.dk. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi inviterer løbende til samtaler.