Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
- har erfaring med Figma, InDesign, Photoshop og Illustrator,
- har en kreativ tankegang, sans for design og visuel kommunikation samt øje for detaljer,
- er struktureret, god til at skabe overblik og kan overholde deadlines,
- er samarbejdsorienteret og kan kommunikere effektivt med kolleger fra forskellige fagområder,
- har minimum 1,5 år tilbage af din uddannelse.
Din kommende arbejdsplads
Hos Nykredit tror vi på, at ”Forenet kan vi mere”. Det betyder, at vi værner om vores kollegiale fællesskab og stræber efter at være bedst til kunder. Med knap 6.000 medarbejdere i koncernen er vi engagerede og målrettede, men samtidig optaget af at skabe en arbejdsplads, hvor det er rart at være.
Vi lover samtidig muligheder og udvikling til dig, der vil og kan. Det vil du også opleve gennem fx vores unge/studenternetværk, Nykredit Youth. Her bliver du løbende inviteret til faglige oplæg med fx vores egne direktionsmedlemmer som oplægsholdere samt arrangementer, hvor du får mulighed for at netværke med andre unge fra hele koncernen.
Stillingen er på 12-15 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder og ferier. Det er en forudsætning, at du er aktiv studerende og planlægger at studere i mindst 1,5 år endnu. Vores koncernsprog er dansk.
Vil du med på holdet?
Du er velkommen til at kontakte konsulent, Rikke Bruun Bredgaard på tlf. 44 55 26 61, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
- Ansøgningsfrist: onsdag den 5. august 2026
- Samtaler: Afholdes i uge 36-37
- Opstart: Hurtigst muligt efter afholdt samtale
- Ved ansøgning vedhæftes portfolio.
- Du skal afsætte tid til at løse 1-2 mindre opgaver forud for samtalen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.