Vil du være en del af et strategisk vigtigt område med fokus på accelereret vækst, og deler du vores ambition om altid at give kunder en personlig, nærværende og professionel oplevelse? Vi søger nu en ny investeringsrådgiver til at hjælpe med at rådgive vores mange spændende kunder.
Hvad kan du forvente i dit kommende job?
Kunden er omdrejningspunktet for vores indsats, og som en del af kundeteamet skal du rådgive formuende Private Banking-, Private Banking Elite- og erhvervskunder, som ønsker sparring og rådgivning inden for vores brede pallette af investeringsprodukter.
I Investeringsrådgivning tilbyder vi skræddersyede investeringsløsninger, der tager udgangspunkt i vores kunders ønsker og behov. Vi ønsker langvarige relationer, hvor vi skaber værdi, tryghed og overblik for vores kunder. Vi er kendetegnet ved at have et højt fagligt niveau og rådgiver bredt om aktier, investeringsforeninger, mandataftaler mv.
Er det dig, vi leder efter?
Du har erfaring fra en lignende jobfunktion og kendskab til Private Banking-kunder og/eller erhvervskunder. Vi søger en handledygtig, ansvarlig og motiveret kollega, der bidrager aktivt til samarbejdet i kundeteamet. Du trives med relationsskabelse, ønsker at gøre dit absolut bedste og sætter en ære i at levere med høj faglig kvalitet og udvise nærhed og proaktivitet over for kunden.
Du trives i et miljø med et højt aktivitetsniveau, hvor kommunikation med kunder, netværk og samarbejdspartnere bidrager til din motivation. Derudover skal du have en relevant økonomisk eller finansiel uddannelse som fx kunne være cand.merc., HD Finansiering eller andet.