Fullstack Developer til Sales & Channels Management (Optimizely)

Generelle oplysninger

Fullstack Developer til Sales & Channels Management (Optimizely)

Motiveres du af at bygge sikre kundevendte softwareløsninger, der møder kundernes forventninger og mere til? Hos Nykredit er vi dedikerede til at skabe gode kundeoplevelser baseret på brugerinddragelse og kundedata. Måske du er vores nye kollega?

 

Vi leder efter en Optimizely Fullstack Developer til at slutte sig til vores team, Sales & Channels Management. I denne rolle vil du være helt central i udviklingen og optimeringen af vores kundevendte platforme, herunder særligt Nykredit.dk, som er en af vores vigtigste kommunikationsplatforme til eksisterende og potentielle kunder.

 

Dit kommende job
Vores team består af 12 personer med alsidige profiler, herunder en Lead Developer, Fontend Developer, Business Analysts, UX’ere, Data scientists, Data engineers mv. Vi arbejder med løsninger indenfor kundevendte kanaler, datadrevne salgsmodeller og med vores nyetablerede kundedataplatform. Vi er i transformation til i højere grad at forbinde vores kundevendte kanaler og data, så vi kan skabe unikke brugeroplevelser, som både møder og overgår vores kunders forventninger.


Du vil som Fullstack Developer indgå i en kernegruppe, der arbejder med udviklingen af vores Optimizely platform, hvor det største fokus er Nykredit.dk. Vi har i dag et tæt samarbejde igennem otte år med vores konsulenthus. Da Nykredits udviklingsbehov på platformen længe kun har været stigende, ønsker vi at udvide med endnu en stilling til vores interne udviklingsressourcer i Nykredit. Du bliver dermed Nykredits tredje udvikler i teamet og vil være med til at forme vores udvikling af platformen. Du vil arbejde tæt sammen med teamets Lead Developer, Frontend Developer, Solution Arkitekter, Business Analysts og samarbejdspartnere i forretningen samt arkitekter fra konsulenthuset.

 

I teamet værdsætter vi, at:

  • du har en holdning til, hvordan vi som team hele tiden bliver dygtigere. Vi er et agilt team, der hele tiden forsøger at blive dygtigere og bedre til at arbejde på tværs af løsninger. Det vil vi også gerne have dit input til
  • vi kan have det sjovt sammen – det skal være sjovt at gå på arbejde, og derfor prioriterer vi i teamet at lære hinanden at kende og lave noget uformelt sammen en gang imellem
  • du siger til, hvis noget i teamet trykker, så vi sammen kan finde en løsning
  • du har teamets ryg. Som team står vi sammen og støtter hinanden – uanset om det er kaffekoppen, der er væltet, eller buildet der er fejlet
  • du har det godt med fysisk tilstedeværelse. Vi er inde på kontoret 80% af tiden og kan være 20% hjemmefra.

Ansvarsområder:

  • Teknisk bidrag: Deltage i beslutninger om teknologivalg og løsninger i samarbejde med teamet samt bidrage til at sikre robuste og skalerbare løsninger.
  • Vidensdeling: Bidrage til teamets udvikling ved at dele viden og erfaringer med kolleger og være en aktiv sparringspartner i det daglige arbejde.
  • Kodekvalitet: Sikre høj kvalitet i egen kode ved at følge best practices og deltage i kodegennemgange, så teamets samlede kvalitet løftes.
 
  • Implementering: Arbejde hands-on med udvikling af både frontend- og backend-komponenter, herunder integrationer og databaser.
  • Fejlhåndtering: Deltage i løsning af incidents og hjælpe med at identificere og rette fejl i systemerne som en del af teamets fælles ansvar.
  • Samarbejde: Arbejde tæt sammen med arkitekter, produktteams og andre interessenter for at sikre, at løsningerne overholder compliancekrav og understøtter virksomhedens arkitekturprincipper.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der ikke kun er teknisk dygtig, men også engageret i at bidrage til teamets samlede udvikling og vidensdeling. Du skal kunne arbejde på tværs af projekter og teknologier og være med til at sikre, at teamet leverer løsninger, der er både robuste og skalerbare. Som Fullstack Udvikler vil du spille en vigtig rolle i at styrke produktets kvalitet og modenhed ved at følge og bidrage til best practices inden for kodekvalitet, sikkerhed og performance. Din evne til at samarbejde, dele viden og kommunikere klart vil være afgørende for at skabe værdi og fremdrift i teamet.



Din erfaring og tekniske specifikationer:

  • Kendskab til udvikling og implementering i CMS fx Optimizely eller Umbraco.
  • Solide færdigheder i C# og ASP.NET Core.
  • Erfaring med front-end teknologier som HTML, CSS, JavaScript og frameworks som Vue eller React.
  • Erfaring med versionsstyringssystemer som Git og kendskab til værktøjer som Azure DevOps.
  • Kendskab til Microsoft Azure.
  • Kendskab til Microsoft Visual Studio.
  • Forståelse for og erfaring med at implementere best practices inden for softwareudvikling, herunder kodekvalitet, sikkerhed og performance.


Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af Digital, Change & IT (DCI) – Nykredits digitale maskinrum, hvor vi er godt 600 kolleger, der sammen med forretningen udvikler fremtidens bank på tværs af Aalborg, København og Warszawa. Her bliver du en integreret del af leverancestrømmen Banking Technology og teamet Sales & Channels Management, og du bidrager direkte til at levere de løsninger, der driver vores digitale transformation fremad. Teamet består af 12 medarbejdere, en med lokation i Aalborg og elleve med lokation i København. Stillingen er beliggende i Nordhavn, København.
I DCI værdsætter vi åbenhed, samarbejde og den konstante stræben efter at forbedre og effektivisere vores teams og systemer. Dette med fokus på udvikling af dig som vil og kan.



Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte Lead Developer, Jakob Lystbæk på tlf. 26 28 14 92. Har du spørgsmål til Nykredit som arbejdsplads, kan du kontakte Development Manager Lars Rasmussen på tlf. 24 65 43 68. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

 

Vi inviterer til samtaler på den anden side af sommerferien, forventeligt d. 14. og 15. august.


Ansøgningsfrist: 11-08-2025
By: København eller Aalborg