Forenet Kredit søger studentermedhjælper til administration og drift

Generelle oplysninger

Forenet Kredit søger studentermedhjælper til administration og drift

Vil du bidrage til opgaveløsningen i Forenet Kredit – ejeren af Nykredit og Totalkredit? Har du motivation og lyst til at indgå i et fagligt dygtigt team, hvor vi lykkes i fællesskab? Er du proaktiv og kan tage ansvar for dine opgaver? Så se med her. I Forenet Kredit, som er foreningen bag Nykredit og Totalkredit, søger vi lige nu en studentermedhjælper, som skal bidrage til den samlede opgaveløsning.

Forenet Kredit ejer knap 80% af Nykredit-koncernen. Vi er drevet af at være en forening til forskel for kunder, koncern og samfund. Gennem vores aktive, langsigtede ejerskab vil vi bidrage til stabilitet, sammenhængskraft og bæredygtighed på tværs af regioner og generationer til gavn for danske boligejere. Som sekretariat er vi ca. 15 ansatte organiseret i to afdelinger, Strategi Ledelses- og analysesekretariat og Eksterne relationer & bæredygtighed med hver sin afdelingsdirektør. Du vil referere til stabsdirektør, Tore Heerup Westermann i Strategi Ledelses- og analysesekretariat.

Arbejdsopgaver og rolle
Som studentermedhjælper med fokus på administration og drift vil du indgå i Strategi Ledelses- og analysesekretariat, hvor dine opgaver bl.a. vil være:

  • Udarbejde præsentationer til f.eks. foreningens ledelse og koordinering af administrative projekter.
  • Bistå ledelsen med planlægning og koordinering af møder, herunder booking af lokaler og udsendelse af materiale.
  • Besvare mails og henvendelser fra interne og eksterne interessenter.
  • Vedligeholde og opdatere interne systemer og hjemmesider, herunder fondssystem GrantOne.
  • Bistå med administrationen af Nykredits Fond herunder ifbm. ansøgningsprocessen.
  • Statistikarbejde og indsamling af data til fx Danmarks Statistik og udarbejdelse af evalueringer.
  • Mindre dataarbejde i excel, (f.eks. opsætning af lister, træk af data, udarbejde grafer m.m).
  • Diverse ad hoc opgaver som print og forberedelse af mødemateriale, struktur på lager og interne arkiver.
 

Om dig
Vi forventer, at du:

  • er i gang med en videregående uddannelse og har mindst 1-2 år tilbage af studiet
  • kan kommunikere professionelt og behersker både mundtlig og skriftlig dansk
  • er struktureret, detaljeorienteret og proaktiv i din tilgang til opgaver
  • har teknisk flair og måske erfaring med systemer som GrantOne eller E-conomic (ikke et krav, men en fordel).
  • har interesse for optimering og strukturering af administrative processer
  • er erfaren i brugen af Officepakken, herunder Word, Excel og PowerPoint
  • har kørekort, da der kan være rejseaktivitet ifm. events og møder rundtom i landet. Det er ikke et krav, men en fordel.

Vi tilbyder:

  • En spændende deltidsstilling (ca. 10-15 timer pr. uge), hvor du får praktisk erfaring og udvikler dine færdigheder.
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og fleksibilitet i forhold til eksamensperioder.
  • Mulighed for at arbejde med forskellige værktøjer og opgaver, der udvikler dine faglige og personlige færdigheder.
  • Attraktive rammevilkår.
  • Flotte og moderne kontorlokaler i Nordhavn med havudsigt, god kantine mv. 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Forenet Kredit på kontakt@forenetkredit.dk. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk. 

Vi ser frem til at høre fra dig!


Ansøgningsfrist: 15-08-2025
By: København