Vi søger dig, der:
- har erfaring med erhvervsrådgivning og kreditbehandling – eller har solid erfaring fra privatområdet og vil lære mere om erhverv
- kan tage selvstændigt ansvar for at skabe gode kundeoplevelser
- formår at se helheden i kunden hele vejen rundt om deres økonomi og virksomhed
- samarbejder godt – både med kolleger i teamet og på tværs af organisationen
- udfordrer kundernes tanker og skaber løsninger, der gør en forskel
- har interesse for at være "bedst til kunder" og "bedst til kolleger".
Hvem er du?
Du har en finansiel baggrund og er interesseret i at levere rådgivning af høj kvalitet. Du arbejder struktureret, trives med digital rådgivning og formår at skabe tillid gennem skærmen. Du har ambitioner både på egne- og teamets vegne og ser værdien i et godt samarbejde med høj faglighed og godt humør.
Teamet og hverdagen
Du bliver en del af et fagligt dygtigt team med 11 engagerede erhvervsrådgivere i Viby J. Vi løfter i flok, har fælles kundeansvar, arbejder teambaseret, sparrer tæt og har en uformel og ambitiøs kultur. Vi samarbejder desuden tæt med vores kolleger i Taastrup, hvor yderligere 16 erhvervsrådgivere og studenterteam sidder.
Kunderådgivning Erhverv er en central del af Nykredits Banking-strategi om at optimere vores position som en ansvarlig og anerkendt erhvervsbank – med særlig fokus på tilfredsheden blandt vores mindre erhvervskunder.
Din udvikling er vores investering
I Nykredit prioriterer vi udvikling og muligheder for alle medarbejdere, der vil, kan og gør. Vi spotter talenter, giver dig ansvar og understøtter din udvikling, uanset om du er ny medarbejder, specialist eller leder. Hos os vil du opleve, at gensidig tillid og respekt er bærende elementer i vores kultur og måden, vi møder vores kunder på. Vi vil investere i dig, så vi sammen kan gøre en forskel for vores kunder.
Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen eller den praktiske dagligdag, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsdirketør, Karina Castrup på tlf. 22 35 37 74. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.