Hvem er du?
Det er vigtigt, at du motiveres af at kunne løse komplekse finansieringsopgaver, og at du interesserer dig for de muligheder, der følger med grønne finansieringsløsninger. Kundesegmentet er meget specialiseret, så vi forventer ikke, at du har en større forudgående erfaring med denne type kunder; den skal vi nok hjælpe dig til at få. Vigtigst af alt er, at du har interesse for bank, realkredit og leasing og vil være bedst til kunder. Det er ligeledes vigtigt, at du indimellem med entusiasme kan påtage dig mere rutineprægede opgaver til gavn for afdelingen og kunderne.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af afdelingen ”Special Housing” i C&I, der udover områderne for forsyningsvirksomhed og socialt-, kulturelt og undervisning også omfatter alment byggeri, andelsboligforeninger fordelt over hele Danmark samt grønlandske kunder. Afdelingen beskæftiger i alt 33 dygtige og engagerede kolleger, hvoraf hovedparten arbejder ud fra Nykredit Huset i Nordhavn.
Udover at realkreditfinansiere kunders ejendomme, har vi på bankområdet mange aktiviteter med byggelån, leasing og daglig bank samt øvrig rådgivning af kunderne om investering af deres likvide midler. Du vil sammen med dygtige kolleger komme til at arbejde med nogle af områdets mest komplekse kunder, hvilket giver dig en unik mulighed for faglig og personlig udvikling.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Henrik Hansen Damtoft på tlf. 44 55 19 93, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi inviterer løbende til samtaler, så send os din ansøgning og dit CV snarest muligt.