Hvem er du?
Vi søger en analytisk og struktureret kandidat, som motiveres af resultatskabelse. Du har en relevant økonomisk uddannelse på kandidatniveau og solid erfaring med strukturering og eksekvering af gældstransaktioner – gerne inden for Corporate Loans, Syndication, Debt Advisory eller beslægtede områder. Vores strategiske afsæt og eksponering til beslutningstagere kræver leverancer af høj kvalitet, og sparring og udfordring af eksisterende løsninger er en del af hverdagen.
Du bringer overblik, struktur og gennemslagskraft ind i arbejdet og er vant til at navigere i et miljø med deadlines og mange interessenter. Du kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt – på både dansk og engelsk, og du tager ansvar for at drive opgaver fremad i samarbejde med kolleger og kunder. Herudover trives du i en rolle med høje forventninger og stor eksponering – og du ønsker at skabe værdi for kunder gennem skræddersyede og bæredygtige løsninger.
Hvad tilbyder vi
DCM & Sustainability er et strategisk fokusområde for Nykredit og understøtter bankens fremstød mod de største erhvervskoncerner samt vores position på den grønne omstilling. Stillingen giver dig mulighed for at arbejde tæt på forretningens nøgleprioriteter og tage aktivt del i udviklingen af nye initiativer og kundeløsninger. Du vil indgå i et dynamisk miljø med tæt samarbejde med ledelse og øvrige seniorprofiler – og med plads til både faglig fordybelse og indflydelse på retning og prioriteringer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at lære mere om Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Head of DCM & Sustainability, Lars Huelin på tlf. 40 49 82 28. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere inden for Investment Banking, så send os din ansøgning hurtigst muligt.