Er det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du kommer fra en controllerrolle eller lignende funktion i en finansiel virksomhed, hvor du har arbejdet med rapportering, analyse og forretningsunderstøttelse. Du kombinerer solide analytiske færdigheder med en god forståelse for forretningen og motiveres af at omsætte data til indsigter, der skaber værdi. Derudover ser vi, at du:
- har erfaring med controlling, rapportering og dataanalyse,
- har færdigheder inden for Power BI og datavisualisering,
- har erfaring med eller interesse for månedsluk og finansielle rapporteringsprocesser,
- trives med at drive og koordinere opgaver på tværs af organisationen,
- skaber gode relationer og samarbejder effektivt med forskellige interessenter,
- arbejder struktureret, tager ansvar og følger opgaverne til dørs.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Dit nye team
Du bliver en del af Økonomi, Risiko og Forretningsudvikling, hvor vi er 14 engagerede kolleger. Her træder du ind i et fagligt dygtigt miljø med tæt samarbejde på tværs af leasingforretningen og Nykredit Bank. Nykredit Leasing er et landsdækkende leasing- og finansieringsselskab, der tilbyder fleksible finansieringsløsninger til det danske erhvervsliv. Efter fusionen med Spar Nord Leasing er vi nu cirka 90 medarbejdere og står stærkere i markedet med et endnu bredere fundament. Samtidig befinder vi os i en spændende udviklingsfase, hvor vi arbejder målrettet med at skabe fælles processer, styrke samarbejdet og realisere de muligheder, som sammenlægningen giver. Du får derfor en unik mulighed for at præge udviklingen og sætte dit aftryk på en organisation i bevægelse.
Vores kontor er centralt placeret i Nørregade i København.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, afdelingsdirektør Camilla Flou Andreasen på tlf. 96 34 29 67 eller mail COU@nykredit.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Camilla Flou Andreasen | LinkedIn.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk
Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.