Boligspecialist til Nykredit Byg i Direkte

Generelle oplysninger

Boligspecialist til Nykredit Byg i Direkte

Vil du være med til at sikre, at vores privatkunder kunder oplever finansiel tryghed og god rådgivning gennem hele byggeprocessen? Vi søger en boligspecialist til et nyetableret team, der har fokus på at levere økonomisk sikkerhed og skabe enestående kundeoplevelser i forbindelse med byggeprojekter samt om- og tilbygninger.

 

Nykredit er en førende aktør inden for finansiel rådgivning og boligfinansiering i Danmark. Vi stræber efter at levere innovative og bæredygtige løsninger inden for byggefinansiering til vores bedste privatkunder. Med et mål om at blive de bedste i landet inden for byggefinansiering har du nu mulighed for at være med til at starte rejsen i en nyoprettet afdeling, hvor du vil rådgive Nykredits kunder gennem hele deres byggeproces.

 

Få en central rolle i kundernes byggedrømme
For mange kunder er det en drøm, der går i opfyldelse, når de bygger en ny bolig eller ombygger en eksisterende. Som boligspecialist får du en central rolle i at rådgive og skabe tryghed for kunderne gennem hele processen. Kunderne vil under byggeprocessen fortsat være tilknyttet deres rådgiver på center eller i Private Banking. Sammen med dine ni nærmeste kolleger har du ansvaret for rådgivning og kreditgivning i forbindelse med både nybyggeri og ombygninger.

Rådgivningen foregår gennem online- eller hybridmøder, da vi ønsker at skabe fleksibilitet og tilgængelighed for kunderne uanset deres placering i landet. Det forventes, at du med din brede erfaring hjælper med at identificere de rette processer i vores nyoprettede afdeling.

 

Dine ansvarsområder vil omfatte at:

  • rådgive og skabe finansiel tryghed for kunderne gennem hele byggeprocessen fra start til slut,
  • være ansvarlig for kreditvurdering og compliance for at sikre kundernes finansielle tryghed er i top,
  • fungere som sparringspartner for kunderne i byggeprocessen,
  • medvirke til et godt samarbejde med kundernes rådgivere på centrene og i Private Banking,
  • skabe et effektivt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
 

Din erfaring
Du arbejder i dag som seniorprivatrådgiver eller Private Banker og drømmer om at specialisere dig inden for byggefinansiering. Du er dygtig inden for bolig-, kredit- og compliance-rådgivning og har en indre passion for at skabe gode kundeoplevelser, hvor individuelle løsninger og tryghed er centrale elementer. Du trives med at håndtere kompleks rådgivning, kreditgivning og compliance, og du er vant til en sagsgang, der stiller store krav til struktur og løbende opfølgning til fordel for både kunderne og Nykredit.

 

Din nye arbejdsplads
Som en nyopstartet afdeling bliver vi bygget op med stor rummelighed og højt til loftet, hvor alle idéer og initiativer får lov til at blomstre. Vi skal selv sætte vores agenda, men det praktiske er allerede på plads, da vi organisatorisk bliver en del af Kunderådgivning Privat. Her vil vi samarbejde med ca. 50 privat- og seniorrådgivere.

 

Der er mulighed for ansættelse på vores lokation i både Odense og Taastrup, hvor vi byder velkommen til en moderne arbejdsplads fyldt med energi, hvor både kunderådgivningen og resten af Direkte har hjemme. Vi tilbyder gode parkeringsmuligheder samt et livligt kantine – og caféområde.

 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Mette Johansen på tlf. 29 93 89 59. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

 

Vi inviterer løbende til samtaler.


Ansøgningsfrist: 12-06-2025
By: Høje-Taastrup eller Odense