Er det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse – formentlig på 2. eller 3. år af din bachelor. Din uddannelsesretning er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med forandringsledelse og har forståelse for de aktiviteter, der skal til for at skabe vellykkede forandringer.
Vi søger en kreativ, analytisk og detaljeorienteret studentermedhjælper, der har mod på at hjælpe os med en bred vifte af opgaver.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har flair for kommunikation og formidling.
- Arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst.
- Er analytisk, nysgerrig og detaljeorienteret.
- Er proaktiv og ikke er bange for at stille de gode – og svære – spørgsmål.
- Trives med samarbejde og bidrager positivt til fælles opgaveløsning.
Dit nye team
Du bliver en del af Projekter og Implementering, som er en del af Banking Forretningsudvikling. Vi er et team på 11 engagerede kolleger med høj faglighed, godt humør og stor lyst til at lære af hinanden. Sammen dækker vi et bredt kompetencefelt inden for projektledelse, implementering og forankring.
Hos os får du sparring, ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne. Tempoet er højt, og vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde. Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vi har til huse i dejlige lokaler og omgivelser i Nordhavn på Sundkrogsgade 25.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Lotte Vendelboe på lver@nykredit.dk eller 30 89 98 49, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og karakterbevis.