Vil du arbejde tæt på nogle af Region Midtjyllands mest spændende ejendomskunder - og samtidig være en del af et ambitiøst team med høj faglighed, solidt momentum og stor holdånd? Så er det måske dig, vi leder efter.
Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som storkundespecialist.
Vær med til at gøre en reel forskel for kunderne
Som storkundespecialist i vores ejendomsteam får du en central rolle i arbejdet med nogle af regionens større og mere komplekse ejendomskunder. Du bliver en vigtig del af kundeteamet omkring den enkelte kunde og kommer til at arbejde tæt sammen med både storkunderådgivere, specialister og interne supportfunktioner.
Du får en hverdag tæt på kunderne, hvor høj kvalitet, stærk koordinering og professionel rådgivning er afgørende. Samtidig får du mulighed for at udvikle din forståelse for ejendomsbranchen, finansiering og kreditarbejde i praksis.
Måske arbejder du allerede i dag med erhvervs- eller ejendomskunder. Måske er du bare nysgerrig på ejendomsbranchen og motiveres af at forstå, hvordan projekter, investeringer og ejendomsforretninger hænger sammen - både kommercielt og kreditmæssigt.
Dine vigtigste arbejdsopgaver
Som vores nye storkundespecialist får du en central rolle i at understøtte Storkunder Midtjylland i vores ambition om at levere markedets bedste kundeoplevelser. Du vil blive en vigtig del af det kundeteam, som vi sætter til den enkelte kunde, have ansvaret for en stor del af den daglige kundekontakt samt agere bindeled til interne supportfunktioner. Du skal bidrage til den daglige håndtering af storkundeafdelingens erhvervskunder, og herigennem bliver du en vigtig del af teamet. Du vil overordnet:
- Være kundens kontaktperson i forbindelse med den løbende håndtering af serviceopgaver og rådgivningsopgaver.
- Understøtte storkunderådgiverne i forhold til opgaver i tilknytning til daglig drift, eksempelvis oprettelse af kunder, kreditvurdering, lånesager, compliance mv.
- Deltage aktivt i kundemøder sammen med storkunderådgiverne, hvor du bidrager med din faglige indsigt og sikrer en høj standard i vores kundeservice.