Er du bosat i området omkring Kolding, Fredericia eller Vejle, og motiveres du af både ledelse og faglig kvalitet? Har du lyst til at udvikle dig mod en fremtidig lederrolle, samtidig med at du arbejder som vurderingsspecialist? Så kan dette være den rette mulighed for dig.
Stillingen kombinerer arbejdet som vurderingsspecialist med en rolle som stedfortræder for afdelingsdirektøren. Du skal derfor både motiveres af den faglige vurderingsopgave og have en stor interesse for mennesker, ledelse og udvikling af en afdeling.
Vi søger en kandidat med et tydeligt ønske om at udvikle sig som leder. Vi ser stillingen som et udviklingstrin for en person med ledelsesambitioner. For den rette kandidat vil der være mulighed for gradvist at påtage sig større ledelsesansvar og på sigt blive en oplagt kandidat til en lederrolle i Totalkredit Vurdering.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver
Som stedfortræder bliver du en tæt sparringspartner for afdelingsdirektøren og får gradvist praktisk erfaring med ledelse. Du vil blandt andet bidrage til:
- Koordinering og prioritering af afdelingens opgaver.
- Faglig sparring med og udvikling af kolleger.
- Facilitering af møder samt opfølgning på aftaler.
- Forbedring af arbejdsgange, samarbejde, kvalitet og resultater.
- Konkrete ledelsesopgaver efter aftale med afdelingsdirektøren.
Hovedparten af din tid vil blive brugt på vurderingsopgaver. Du kommer selvstændigt til at vurdere og værdiansætte forskellige typer private ejendomme og planlægger i høj grad selv din arbejdsdag. Opgaverne kræver faglig dømmekraft, troværdighed, samt en struktureret og serviceorienteret tilgang. Du får kontakt med kunder, ejendomsmæglere og pengeinstitutter i Totalkredit-samarbejdet.
Er det dig, vi leder efter?
Du har erfaring med at skabe resultater gennem andre mennesker, enten som leder, teamleder, faglig koordinator eller i en anden rolle med ansvar for at skabe retning, samarbejde og udvikling gerne indenfor den finansielle sektor.
- Vi lægger vægt på, at du:
har en oprigtig interesse for mennesker og ledelse og formår at skabe tillid og følgeskab, - er nysgerrig på feedback og motiveret for at udvikle dig,
- arbejder selvstændigt, prioriterer sikkert og følger dine opgaver til dørs,
- trives i et miljø med tydelige krav til service, kvalitet og effektivitet,
- bidrager aktivt til samarbejdet og omsætter idéer til forbedringer i hverdagen,
- er en god holdspiller, der bidrager med godt humør og prioriterer et bredt samarbejde på tværs af Totalkredit.
Det er en forudsætning, at du har kørekort, egen bil til rådighed og bopæl i Trekantområdet.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.