Er det dig, vi leder efter?
- Du er finansielt uddannet og har erfaring med rådgivning inden for investering, pension, bolig og daglig økonomi.
- Du er nysgerrig og motiveret, og du formår at se helheden i kundens økonomi.
- Du trives i en udadvendt og opsøgende rolle.
- Du er dygtig kommunikativt og finder motivation i relationer.
- Du bidrager aktivt til fælles løsninger og teamets samlede succes.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Dit nye team
Du bliver en del af byens bedste Lokalbank med 35 engagerede kolleger, og du vil blive en del af et større kompetencecenter, hvor der er privatrådgivere, totalrådgivere og erhvervsrådgivere.
Vores afdeling er kendetegnet ved højt humør, højt aktivitetsniveau og gode resultater. Der er en frisk og uformel omgangstone, og vi lægger vægt på et positivt samarbejde, der giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi ikke bare håber, men forventer, at du kommer til at udvikle dig både fagligt og personligt, mens du er ansat hos os. Du vil blive mødt med komplekse opgaver, og din erfaring udvikles gennem sparring med specialister og kolleger. Vi har fokus på din udvikling og vil hjælpe dig med at få den karriere, du ønsker i Nykredit og Spar Nord. Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os, lokalbankdirektør Poul Rothmar på tlf. 26 82 60 01 eller privatkundechef Madeleine Hillerström Thulstrup tlf. 20 77 64 67, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.