Nogle af dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at:
- tiltrække nye, unge kunder gennem målrettede kampagner og proaktiv kundekontakt,
- fastholde og udvikle unge kunder mod fremtidigt boligengagement hos Nykredit og Spar Nord,
- yde helhedsorienteret rådgivning på tværs af kundens samlede økonomi,
- skabe professionelle kundeoplevelser via telefon og onlinemøder,
- se muligheder og udvikle løsninger, der tager udgangspunkt i den enkelte kundes behov,
- samarbejde tæt med teamet og samarbejdspartnere på tværs for at nå fælles mål.
Er det dig, vi leder efter?
Du har en finansiel uddannelse, har erfaring og trives i rådgiverrollen med ansvar for kundernes økonomi. Du er fagligt dygtig, arbejder struktureret og motiveres af både individuelle og fælles mål. Samtidig har du lyst til at gøre noget ekstra for kunderne og bidrage aktivt til at videreudvikle, hvordan vi rådgiver unge kunder. Du trives i et miljø med tæt samarbejde og høje ambitioner.
Dit nye team
Du bliver en del af et nyopstartet team på 10 rådgivere, hvor vi arbejder teambaseret for at sikre høj tilgængelighed, hurtige svar og de bedst mulige løsninger for kunderne. Vi har både individuelle mål og fælles resultater, og der er gode muligheder for at arbejde styrkebaseret, så du kan bringe dine kompetencer bedst muligt i spil. Her er højt engagement, korte beslutningsveje og plads til at sætte dit faglige præg.
Samtidig bliver du en del af Direkte Privat, som består af otte forskellige teams med hver deres leder. På tværs af Viby J, Høje Taastrup og Aalborg arbejder rådgivere, boligspecialister og ledere tæt sammen med fokus på vidensdeling, ensartet høj kvalitet i rådgivningen og faglig udvikling.
Her får du mulighed for at være med til løbende at videreudvikle vores setup og arbejde med et kundesegment, hvor ambitionen er at give kunden noget ekstra – hver gang.
Din arbejdsplads ligger i Viby J i moderne rammer med et aktivt rådgivningsmiljø. I huset arbejder mange forskellige teams på tværs af organisationen, hvilket skaber liv, sparring og et godt kollegialt fællesskab. Der er gode parkeringsmuligheder og adgang til kantine.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, kundechef Louise List, på tlf. 20 25 53 68, hvis du har spørgsmål til stillingen Du kan også finde mig på LinkedIn her: Louise L. - Nykredit | LinkedIn
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV – og vi inviterer løbende til samtaler.