Er det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med finansiel lovgivning. Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og formår at formidle komplekse problemstillinger på en enkelt og forståelig måde. Du er nysgerrig, struktureret og kan lide at arbejde proaktivt og selvstændigt samtidig med, at du har fokus på at overholde deadlines. Det er vigtigt for dig at samarbejde med forretningen samt opbygge relationer. Endelig har du personlig gennemslagskraft.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Dit nye team
Du bliver en del af afdelingen Group Compliance, som er en afdeling under Compliancefunktionen. I Group Compliance har vi overvågningsansvaret for en række koncerntværgående regelområder, herunder regler ift. HR-området og interessekonflikter, skatteregler, konkurrenceregler samt regler om risikostyringsfunktionen og den risikoansvarliges opgaver og ansvar. I afdelingen har vi derudover ansvaret for at overvåge compliancereglerne ift. de finansielle risici, som kredit og vurdering, likviditet, kapital og markedsrisiko, og vi deltager i koncernprojekter, som fx handler om at understøtte implementering af en ny kontrolstandard.
Vi er et team på otte kolleger. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden og deler viden. Hverdagen er præget af godt humør og en uhøjtidelig tone, samtidig med at vi har høje ambitioner og fokus på at tilføre forretningen værdi ved at levere forretningsorienteret compliance. Det giver et stærkt fællesskab og gør Nykredit til mere end bare en arbejdsplads.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, afdelingsdirektør Kristina Petersen på tlf. 25 14 32 32, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Kristina Petersen | LinkedIn.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.