Bliv privatrådgiver i Spar Nord i Hadsund – og gør en forskel for vores kunder

Generelle oplysninger

Bliv privatrådgiver i Spar Nord i Hadsund – og gør en forskel for vores kunder

Som privatrådgiver i vores lokale bank i Hadsund får du mulighed for at kombinere engagement i lokalområdet med alle de muligheder og fordele, vi som foreningsejet bank kan tilbyde vores kunder og kolleger. Vi er nemlig ikke helt som de andre – og det vil du også mærke, når vi kan byde dig velkommen som privatrådgiver.

I jobbet vil du være en del af et fagligt dygtigt hold, hvor du får ansvaret for en attraktiv portefølje med primært private boligejere, og du bliver en del af en afdeling, hvor fællesskab er drivkraften for både målsætninger, trivsel og et kollegaskab, som vi er stolte af.

Vær med til at skabe gode kundeoplevelser
Som privatrådgiver er din vigtigste rolle at give vores kunder den bedste rådgivning. Det indebærer, at du er nysgerrig og opsøgende, så du bliver bekendt med alle kundens behov – også dem, de ikke selv kender.

Du får en bred produktportefølje og en række digitale værktøjer at gøre godt med, og kombineret med din høje faglighed formår du at finde den bedste løsning til netop de kunder, du arbejder med. 

Nogle af dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at:

  • rådgive og håndtere din egen kundeportefølje,
  • identificere dine kunders individuelle behov og sammensætte præcis den løsning, der passer dem,
  • opbygge varige relationer gennem dialog,
    være på forkant med dine kunders behov ved løbende at følge op på deres ønsker og drømme,
  • være initiativtagende, så du lykkes med de aftalte mål,
  • skabe gode relationer til vores samarbejdspartnere, bl.a. vores mæglere.
 

Er det dig, vi leder efter?
Vi ser gerne, at du:  

  • er en holdspiller, der smitter med godt humør og ønsker at bidrage til vores gode fællesskab,
  • kan bevare overblikket - også når der er travlt,
  • kan rådgive og håndtere din egen kundeportefølje, og trives med både eksisterende og nye kunder,
  • har lyst til at engagere dig i lokalområdet og herunder markedsområdet tilhørende vores mødecenter i Terndrup, der dækker Terndrup, Bælum, Blenstrup og Kongerslev.

Du har en finansiel uddannelse og motiveres af kundedialog og helhedsrådgivning, hvor bolig og pension ofte indgår som en del af din rådgivning. Desuden er du er ambitiøs, opmærksom og forstår at identificere alle de økonomiske aspekter af kundernes livsfaser.

Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.

Dit nye team
Med fantastiske kolleger og fagligt højt niveau skaber vi de bedste vilkår for samarbejdet og arbejdsglæden, hvor stor fleksibilitet er et af nøgleordene. Du bliver en del af et team bestående af ni gode kolleger. Kan du bidrage med en løsningsorienteret tilgang, og trives du i et motiverende og til tider travlt arbejdsmiljø, så passer du lige ind.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte lokalbankchef, Lone Elmenhoff på tlf. 96 82 50 80 eller lokalbankdirektør, Claus Glenvad Nielsen på tlf. 96 57 20 43, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.


Ansøgningsfrist: 07-08-2026
By: Hadsund