Motiveres du af at skabe gode relationer, vinde nye kunder og gøre en mærkbar forskel for formuende kunder? Vil du være en del af en ambitiøs vækststrategi, hvor vi investerer markant i Private Banking og udvider teamet med fem nye kolleger? Så er det måske dig, vi søger som Private Banker i Regionalbank Sjælland.
I Regionalbank Sjælland har vi høje mål for Private Banking. Vi har et solidt værditilbud til formuende kunder og ser et betydeligt potentiale i markedet. Derfor styrker vi nu vores Private Banking-team med fem nye kolleger. Vi søger dig, der får energi af at åbne nye døre, skabe forretning og opbygge langvarige kunderelationer. Du vil være med til at sikre, at flere formuende kunder oplever værdien af vores helhedsorienterede rådgivning og de muligheder, vi kan tilbyde.
Skab vækst gennem gode kunderelationer
Som Private Banker bliver du en betroet sparringspartner for formuende kunder og deres familier. Du rådgiver om deres samlede økonomi og hjælper dem med at træffe velovervejede beslutninger om blandt andet investering, pension, boligfinansiering, formueplanlægning og generationsskifte.
Samtidig får du en central rolle i vores vækststrategi. Du arbejder målrettet med at tiltrække nye kunder gennem netværk, anbefalinger og synlighed i markedet og udvikler relationerne med afsæt i den enkelte kundes behov og ambitioner.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Rådgive formuende kunder med komplekse behov og sammensatte økonomier.
- Tiltrække nye Private Banking-kunder gennem netværk, ambassadørkunder og markedsaktiviteter.
- Opbygge, fastholde og udvikle langvarige kunderelationer.
- Identificere og realisere muligheder på tværs af kundernes samlede økonomi.
- Samarbejde tæt med specialister inden for investering, pension, bolig, kredit og erhverv.
- Bidrage aktivt til teamets pipeline, resultater og fortsatte vækst.
- Være synlig i markedet og positionere os som et attraktivt valg for formuende kunder på Sjælland.
Er det dig, vi leder efter?
Du er en solid relationsskaber med høj faglighed og et tydeligt kommercielt drive. Du motiveres af at vinde nye kunder, udvikle forretning og skabe resultater, som både kunderne, teamet og banken kan mærke.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med Private Banking, formuerådgivning eller rådgivning af kunder med komplekse økonomiske behov,
- skaber tillid og kan omsætte kompleksitet til klar, relevant og værdiskabende rådgivning,
- trives med opsøgende aktiviteter og tager initiativ til nye kunderelationer,
- kan aktivere netværk og skabe nye muligheder gennem anbefalinger og ambassadørkunder,
- arbejder struktureret og vedholdende med din pipeline og kundeportefølje,
- tager ansvar for egne resultater og bidrager aktivt til holdets fælles succes,
- samarbejder naturligt med kolleger og specialister på tværs af fagområder.