Bliv Private Banker i Private Banking København - og gør en forskel for vores kunder

Generelle oplysninger

Bliv Private Banker i Private Banking København - og gør en forskel for vores kunder

Er du klar til at levere ekstraordinære kundeoplevelser i samarbejde med gode kolleger på tværs af segmenter, og trives du med en høj grad af selvstændighed og samarbejde? Så er du måske vores nye private banker.

Som Private Banker hos os får du mulighed for at kombinere vores forankring i byen med alle de muligheder og fordele, vi som foreningsejet bank kan tilbyde vores kunder og kolleger i Nykredit/Spar Nord. Vi er nemlig ikke helt som de andre – og det vil du også mærke, når vi kan byde dig velkommen som Private Banker.

Vær med til at skabe gode kundeoplevelser
I jobbet hjælper du os med at nå vores mål om at skabe markedets bedste Private Banking-kundetilbud. Vi sætter en ære i at tilbyde personlig og skræddersyet rådgivning.

Nogle af dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at:

  • have ansvaret for din egen portefølje af formuende privatkunder med investerbar formue på 2-7 mio. kr.,
  • arbejde med helhedsrådgivning, hvor du hjælper kunderne med at skabe livstidsformuer, træffe gode beslutninger og realisere deres økonomiske mål inden for bolig, pension og investering,
  • have blik for potentialet i din portefølje og arbejde både selvstændigt og målrettet med at udvikle relationer og skabe nye forretninger såvel internt som eksternt,
  • være nysgerrig på kundernes liv og økonomi og formå at omsætte kompleks viden til konkrete løsninger, der giver mening for den enkelte kunde.
 

Er det dig, vi leder efter?

  • Du har god erfaring med helhedsrådgivning af privatkunder.
  • Du har stor interesse for formue- og investeringsrådgivning.
  • Du er kreditmæssig dygtig og har stor erfaring med at rådgive om boligfinansiering.
  • Du har gode samarbejdsevner, gode kommunikative evner og er tillidsvækkende.
  • Du kan formidle komplekse finansielle informationer på en letforståelig måde.
  • Du er resultatorienteret, selvstartende og proaktiv.
  • Du er positiv og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi ser for os, at du i dag arbejder som privatrådgiver, hvor du allerede har solid erfaring og en solid faglighed. Samtidig har du en stor interesse for at udvikle dig yderligere inden for Private Banking-området. 

Dit nye team
Vores team i Private Banking København er kendt for høj medarbejder- og kundetilfredshed samt gode resultater i samarbejde med vores kolleger i lokalbankerne.

I Private Banking København bliver du en del af en enhed, der tæller Private Bankere, formuerådgivere og ledere. Din arbejdsplads er i Formuecenter Charlottenlund, men vi forventer, at du også kan holde kundemøder hos kunderne eller andre af vores lokale banker i Region København. Kørsel kan forekomme i stillingen som Private Banker.

Hos os betyder godt humør, et højt aktivitetsniveau og gode resultater meget. Performancekultur og blik for hinandens trivsel vægter højt – vi tror på, at bank er en holdsport. Vi har en frisk og uformel omgangstone og lægger vægt på et positivt samarbejde både i egen enhed og med vores lokale banker i regionen. Vi har et stort og godt markedsområde med et stort potentiale samt spændende og varierede kundeporteføljer.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, Private Banking kundedirektør Louise Søndergaard, på tlf. 20 74 98 25 eller Private Banking direktør, Michael Sparring, på tlf. 40 83 22 45, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Louise O. Søndergaard | LinkedIn

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.


Ansøgningsfrist: 02-02-2026
By: Charlottenlund