Bliv koordinator i Regionalbank Nordjylland og få en nøglerolle tæt på kunder og kolleger

Generelle oplysninger

Bliv koordinator i Regionalbank Nordjylland og få en nøglerolle tæt på kunder og kolleger

Kan du lide at have mange bolde i luften, skabe struktur i hverdagen og være den, som kolleger og kunder møder med et smil? Trives du i en rolle, hvor to dage sjældent er ens, og hvor du får en central funktion på tværs af lokalbanker, ledere og medarbejdere? Så er du måske vores nye kollega i Regionalbank Nordjylland.

En central rolle i hjertet af regionalbanken
Som koordinator i Regionalbank Nordjylland bliver du en vigtig del af den daglige drift og koordinering på tværs af vores lokalbanker og enheder. Du bliver ofte den første person, kunder, samarbejdspartnere og kolleger møder, og dermed et vigtigt ansigt udadtil.

Du får en tværgående rolle med mange forskellige kontaktflader og opgaver. Derfor søger vi en kollega, der trives med ansvar, kan skabe overblik i en travl hverdag og som naturligt tager initiativ, når der er behov for hjælp eller koordinering.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

  • Modtagelse og servicering af kunder, gæster og samarbejdspartnere.
  • Understøttelse af den daglige drift på tværs af regionalbanken.
  • Koordinering af fælles administrative opgaver og aktiviteter.
  • Hjælp til driftsopgaver, kontroller og opfølgninger.
  • Praktisk planlægning og koordinering af møder, arrangementer og events.
  • Understøttelse af ledere og medarbejdere med ad hoc-opgaver.
  • Koordinering mellem lokalbanker, stabsfunktioner og øvrige samarbejdspartnere.
  • Bidrage til professionelle og imødekommende oplevelser for både kunder og kolleger. 

Er det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du:

  • Er imødekommende, hjælpsom og har et naturligt servicegen.
  • Er initiativrig og ser løsninger frem for begrænsninger.
  • Trives i en rolle med mange forskellige opgaver og interessenter.
  • Kan bevare overblikket, også når tempoet er højt.
  • Arbejder struktureret og følger op på aftaler og opgaver.
  • Er en holdspiller, som samtidig kan arbejde selvstændigt.
  • Har gode kommunikationsevner og møder mennesker med energi og respekt. 

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra den finansielle sektor eller kendskab til bankdrift, men det er ikke et krav. Det vigtigste er din indstilling, din nysgerrighed og lysten til at skabe værdi for kunder, kolleger og regionalbanken.

Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.

 

Dit nye team
Du bliver en del af Regionalbank Nordjylland som koordinator med base på Tankedraget 25 i Aalborg. Her får du en unik mulighed for at arbejde tæt sammen med både ledere og medarbejdere på tværs af organisationen. 

Vi tilbyder en hverdag med stor variation, mange kontaktflader og mulighed for at sætte dit eget præg på rollen. Du bliver en del af et tæt fællesskab, hvor samarbejde, hjælpsomhed og gode kundeoplevelser er i centrum.

Hos os tror vi på, at vi skaber de bedste resultater sammen. Derfor får du kolleger, der hjælper hinanden, tager ansvar og har fokus på både høj faglighed og arbejdsglæde.

Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Viceregionalbankdirektør Jeanette Bramsen på telefon 25 37 34 18, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.


Ansøgningsfrist: 07-10-2026
By: Aalborg