Nogle af dine vigtigste opgaver bliver at:
- stå for daglig ledelse, salgsledelse og faglig sparring af erhvervsrådgiverne med tydelige mål, rytmer og opfølgning,
- videreudvikle og implementere vækststrategien for erhverv med fokus på både pleje af eksisterende kunder og systematisk tilgang til nye erhvervskunder,
- repræsentere banken lokalt og sætte relationer i spil på tværs af netværk, foreninger og erhvervsliv,
- med-rådgive på bankens største og mest komplekse kunder og sikre høj kreditkvalitet,
- skabe trivsel og retning med klare forventninger, feedback og udviklingsplaner.
Er det dig, vi leder efter?
Vi søger en profil, som er skarp på både ledelse og relationer. En, der motiveres af at skabe resultater gennem andre og at udvikle både mennesker og forretning.
Dit nye team
Du bliver en del af et erhvervsteam på 15+ kolleger, der dækker Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejen, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg.
Du bliver samtidig en del af ledergruppen i Regionalbanken, som tæller 250 medarbejdere og 28 ledere. I det lokale lederteam for vores lokale bank i Kolding kommer du sammen med lokalbankdirektøren og to dygtige privatkundechefer til at sætte retningen for udviklingen og væksten de kommende år.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, lokalbankdirektør Søren Olin, på tlf. 23 60 73 79, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Søren Olin M. Rasmussen | LinkedIn
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt, da vi løbende inviterer til samtaler.