Hvem er du?
Du er struktureret og analytisk med interesse inden for operationel robusthed (DORA), risikostyring og governance. Erfaring fra den finansielle sektor, Business Continuity Management, it-risikostyring, IT-revision, compliance eller operationel risikostyring er en klar fordel. Du kender ISO27001, ISO22301, ISO22316 og ISO22317 og kan omsætte det til praksisnært samarbejde med peers, risikoejere i forretningen og it-afdelingen. Du kan kommunikere på alle niveauer og kan omsætte komplekse problemstillinger til klare anbefalinger og beslutningsoplæg. Det forventes, at du har mindst 5 års relevant erhvervserfaring.
Fokus på personlig udvikling
Du vil få den støtte, du har brug for og samtidig udvikle dig både inden for Business Continuity Management og it-risikostyring. Du skal derfor have lyst til at lære nyt og udvikle dig. På sigt skal du også være i stand til at dele ud af din viden og kunne indgå i dialoger med kolleger, leverandører og samarbejdspartnere. Du skal derfor være i stand til at arbejde struktureret, bevare overblikket og have gåpåmod til at løse opgaver med en høj grad af kompleksitet.
Dit nye team
Du bliver en del af Nykredits it-sikkerhedsafdeling i Aalborg eller København. Vi har et godt samarbejde på tværs af teams, og der er plads til både personlig udvikling og sjov med kollegerne. Vi arbejder seriøst inden for vores ansvarsområder og har et højt fagligt udfordrende og dynamisk miljø med en uformel omgangstone. Har du ambitioner, og kan du skabe resultater, så får du gode udviklings- og karrieremuligheder i Nykredit.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte funktionschef, Andreas Høyer Djurhuus på tlf. 26 35 42 57, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Andreas Høyer Djurhuus | LinkedIn.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.