Er det dig vi leder efter?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra Front Office, Middle Office eller Back Office i et Capital Markets miljø. Du har stor viden om værdikæderne omkring FX, derivater og betalinger og gerne fonds. Du har interesse for procesforbedringer og systemudvikling og arbejder formodentlig i dag i spændingsfeltet mellem drift og Forretningsudvikling. Har du kendskab til systemerne Summit, Markitwire, Ideas eller BEC, er det en stor fordel. Samtidig skal du gerne have interessen for at optimere processer og systemer. Hvis du har erfaring som Product Owner eller har mod på at lære rollen at kende er det et plus.
Du skal trives med udfordringerne i et dynamisk forretningsmiljø, hvor travlheden og opgaverne er afledt af de finansielle markeder. Du arbejder med sans for kvalitet, har stort fokus på detaljerne når du løser en opgave, og kan overholde stramme deadlines. Vi lægger desuden vægt på, at du har gode samarbejdsevner, da du vil få en bred kontaktflade både internt og eksternt, hvor en professionel og positiv indstilling er afgørende for din succes. Du evner at forholde dig kritisk til data og talmateriale og er motiveret af at skabe nye innovative forretningsløsninger.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Dit nye team
Markets Operations er forretningsunderstøttende for Nykredit Markets som er koncernens handelsplatform. Markets er leverandør til koncernens prioriterede kundestrømme af tilvalgte produkter og ydelser samt som distributør af koncernens udstedelser.
Markets Operations består af otte erfarne specialister fordelt i tre teams. Ud over FX og Derivatives Management teamet, har vi Trade Support for aktier og obligationer, samt Collateral Management for Nykredit Bank. Vi varetager desuden Product Owner ansvaret på Post Trade området. I Markets Operations er vidensdeling og det brede samarbejde en afgørende faktor for, at teamet opnår sine mål.
Din arbejdsplads bliver i Nykredit Huset i Nordhavn.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, chef for Markets Operations, Lene Holm Mouritzen på tlf. 25 54 61 14, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Lene Holm Mouritzen | LinkedIn.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nyijob@nykredit.dk
Vi inviterer løbende til samtale og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.