Bliv en del af Nykredits sundhedsteam
Du bliver en del af et godt fagligt miljø med masser af mulighed for faglig udvikling, kvalificeret sparring og backup fra specialister og erfarne kolleger. Det vil være en fordel, hvis du på forhånd har brancheviden, men du vil i den første periode gennemgå et intenst uddannelsesforløb, som specifikt er målrettet viden om sektoren og de koncepter og produkter, som er relevante for dette kundesegment. Du vil derefter indgå i Nykredit-Spar Nords akademi for rådgivere inden for sundhedssektoren. Du bliver samtidig en del af Nykredit-Spar Nords Sundhedsteam, som sammen skal skabe resultater på tværs af centre og geografi.
Din nye arbejdsplads
I Lokalbank København er vi 85 engagerede kolleger, og du vil blive en del af erhvervsteamet med 35 kolleger, herunder en erhvervsspecialist og et studenterteam, som vil hjælpe dig med administrative opgaver. Du får i teamet også fem kolleger, som udelukkende arbejder med kunder i sundhedssektoren. Afdelingen er kendetegnet ved godt humør, et højt aktivitetsniveau og gode resultater. Der er en frisk og uformel omgangstone, og vi lægger vægt på et positivt samarbejde, der giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte erhvervskundechef, Jesper Berg Christensen på tlf. 21 83 53 76, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.