Du har pt. ikke dit eget medarbejderområde. Klik her for at oprette kandidatområde.
Du befinder dig her : Startside › Liste over stillinger › Stillingsinformationer
Vil du være specialist i moms og lønsumsafgift i en af Danmarks største finansielle koncerner – med reel indflydelse på forretningen? Vi søger en SME til vores Tax-team i Nykredit-koncernen, hvor du får ansvar for koncernens indirekte skatter og bliver en central sparringspartner for både forretningen og ledelsen.
Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som SME. Dine vigtigste arbejdsopgaver Vi ønsker at udvide teamet med en specialist i moms og lønsumsafgift (SME). Vi søger ikke blot en teoretiker, men en specialist med praktisk erfaring inden for moms og lønsumsafgift. Du har arbejdet med hele værdikæden - fra rådgivning og etablering af effektive momsprocesser til den efterfølgende angivelsesproces. Samtidig har du indsigt i, hvordan moms påvirker en finansiel virksomheds opgørelse, indberetning og håndtering af lønsumsafgift, ligesom du har erfaring med tilknyttede områder som registreringsafgifter i leasingforretninger og tinglysningsafgifter i den finansielle sektor.
Som teamets specialist (SME) på områderne, vil dine ansvarsområder være nedenstående:
Du får en central rolle tæt på forretningen og beslutningstagere, hvor du både drifter og arbejder med strategiske projekter (fx M&A). Rollen giver dig indsigt i den finansielle sektors maskinrum, og mulighed for at præge området. Vi forventer ikke, at du kan alt fra starten, men at du har drive og engagement til at bygge på, hvor det måtte være nødvendigt, og ikke mindst viljen til at ville ”eje” området i Nykredit. Du bliver koncernens faglige anker vedr. moms og lønsumsafgift – med ansvar for både governance, processer og sparring med forretningen.
Er det dig, vi leder efter? Du kombinerer høj faglighed med en pragmatisk tilgang og trives med at omsætte regler til løsninger, der fungerer i praksis. Du er samtidig en teamplayer, og god til at formidle kompliceret indhold på enkle måder. Du trives med ansvar og har øje for, hvem der er dine væsentligste interessenter. Du balancerer fint mellem selvstændighed og involvering af kolleger og ledelse. Det er vigtigt for os, at du bidrager til et positivt og trygt arbejdsmiljø og holder af samarbejde og vidensdeling.
Vi forventer, at du har regnskabsforståelse og er erfaren Excel-bruger. Derudover kommer du helst med relevant praktisk erfaring, ovenpå en uddannelse som fx skatterevisor, cand.merc. (jur.), cand.merc.aud. eller tilsvarende. Måske arbejder du i dag i en in-house skatteafdeling, hos Skattestyrelsen eller i en af Big4 og ønsker at prøve kræfter med en ny vinkel. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med den finansielle sektor.
Dit nye team Tax består af en leder og fem dygtige specialister, som arbejder med alle koncernens skatterelaterede opgaver. Det gælder koncernens interne skatteforhold samt den rådgivning, produkter og services mv. vi tilbyder kunderne. Organisatorisk er Tax en del af Jura & Skat. Teamet arbejder med hele spektret af skat i koncernen - fra sambeskatning og TP til moms, afgifter og medarbejderbeskatning. På den kundevendte side rådgiver vi om produkter, investering, pension og finansiering. I det daglige arbejder halvdelen af teamet primært med vores interne skatteforhold og den anden halvdel primært ud imod kunder, rådgivere og produkter. Vi har et godt og fagligt inspirerende miljø med højt specialiserede kolleger, hvor alle bidrager til fællesskabet både fagligt og socialt. Tonen er uformel og inkluderende, og vi sætter pris på gode relationer og humoristisk sans. Vil du vide mere? Du vil møde en fleksibel arbejdsplads i én af landets største finansielle virksomheder med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi holder til i vores nybyggede domicil i Nordhavn tæt på offentlig transport. For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte mig, Head of Tax Frank Larsen på tlf. 22 22 20 87.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi inviterer løbende til samtaler.