Vil du bidrage til, at Forenet Kredit brager igennem eksternt gennem strategisk kommunikation og events. Har du lyst til at indgå i et fagligt dygtigt team, hvor vi lykkes i fællesskab? Er du proaktiv og kan tage ansvar for dine opgaver? Så se med her.
I Forenet Kredit, som er foreningen og ejeren bag Nykredit og Totalkredit, søger vi lige nu en studentermedhjælper, som skal bidrage til alt fra kommunikation på LinkedIn til afvikling af større og mindre events over hele landet.
Bliv en del af Forenet Kredit
Forenet Kredit ejer knap 80% af Nykredit-koncernen. Vi er drevet af at være en forening til forskel for kunder, koncern og samfund. Gennem vores aktive, langsigtede ejerskab vil vi bidrage til stabilitet, sammenhængskraft og bæredygtighed på tværs af regioner og generationer til gavn for danske boligejere. Som sekretariat er vi ca. 15 ansatte organiseret i to afdelinger, Strategi, Analyse og Ledelsessekretariat og Eksterne relationer & bæredygtighed med hver sin afdelingsdirektør. Du vil referere til kommunikations- og bæredygtighedsdirektør, Anne Bach Waagstein i afdelingen Eksterne Relationer & Bæredygtighed.
Arbejdsopgaver og rolle
Som studentermedhjælper med fokus på kommunikation og events vil du indgå i afdelingen for Eksterne Relationer og Bæredygtighed, hvor dine opgaver bl.a. vil være:
Kommunikationsopgaver:
- Opdatere og vedligeholde hjemmesiden (WordPress).
- Opsætte grafiske materialer i Canva (fx invitationer, flyers, fotos mv.).
- Udarbejde PowerPoint-præsentationer til møder og events.
- Opdatere og vedligeholde LinkedIn-profilen, herunder nyhedsopslag.
Derudover vil du også kunne komme til at udarbejde Excel-genererede grafer til præsentationer og bestyrelsesmaterialer samt opsætte nyhedsbreve og analyse af evalueringer.
Events:
- Bistå ved events, både i forberedelsesfasen og under selve afviklingen.
- Udarbejde invitationer, program, drejebøger, præsentationer og evalueringer til events.
- Kontakte lokationer angående tilbud og koordinering omkring events.