Søgemaskine til stillinger Nykredit

Bliv vores nye studentermedhjælper i Fund Legal


Generelle oplysninger

Bliv vores nye studentermedhjælper i Fund Legal

Er du klar på et spændende og udviklende studiejob i Fund Legal i Nykredit Portefølje Administration, hvor fokus er på at levere forretningsorienterede juridiske løsninger? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Fund Legal beskæftiger sig med de juridiske forhold for de forvaltede investeringsfonde (UCITS og AIF’er) i Nykredit Portefølje Administration.

Din rolle og ansvar
Som studentermedhjælper i Fund Legal vil du varetage juridiske og administrative ad hoc-opgaver, herunder at bistå afdelingens jurister i følgende opgaver:

  • Ydelse af juridisk bistand til investeringsforeninger og alternative investeringsfonde.
  • Behandling af spørgsmål vedr. KYC/AML fra modparter.
  • Assistance med referatskrivning ved bestyrelsesmøder og efterbehandling.
  • Forestå korrespondance med tilsynsmyndigheder.
  • Udbygning og vedligeholdelse af juridisk paradigmesamling. 

Hvem er du?
Du er stud.jur. eller stud.merc.jur. og er som minimum på 2. år af dit studie. Det vil være en fordel, hvis du har eller har haft selskabsret, finansieringsret og/eller kapitalmarkedsret, men det er ikke et krav. Dog forventer vi, at du har interesse i at tilegne dig kendskab hertil. Du er god til at sætte dig ind i nye opgaver og er indstillet på at yde en ekstra indsats, når der er brug for det. Herudover er du omhyggelig i din opgaveløsning og formår at bevare overblikket i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver. Til gengæld kan vi tilbyde dig et job med stor fleksibilitet, studierelevans og selvstændighed.

 

Din nye arbejdsplads
Nykredit Portefølje Administration er Danmarks største investeringsforvaltningsselskab og har ca. 1.000 mia. DKK under administration. Vi tilbyder etablering og administration af investeringsforeninger og kapitalforeninger mv. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, høj faglighed og trivsel er i højsædet. Du bliver en del af et team med engagerede og hjælpsomme kolleger, hvor faglighed og professionelle løsninger er i daglig fokus. Samarbejde, erfaringsudveksling og godt humør betyder meget for os. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på åbenhed og plads til forskellighed. Du vil opleve en kultur, der bygger på tillid, hvor vi fejrer fælles resultater og løbende videndeler for at understøtte vores fælles mål.

Er du interesseret og vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte chefspecialist, Michelle Vincent Jartved på tlf. 44 55 91 46 eller Head of Fund Legal, Line Geisler Havelund på tlf. 44 55 99 17. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi inviterer løbende til samtaler.


Ansøgningsfrist: 16-06-2025
By: København