Karrierewebsite Nykredit: alle vores stillinger
Nykredit

Følg os

  • Startside
  • Jobagent
 

Log ind Kandidatprofil

Jeg har allerede en medarbejderkonto

<p>Har du Nykredit-login skal du ansøge via <a href="https://nykredit.talent-soft.com/MyTalentsoft#/TS_MyTS/VacanciesAndAlert.aspx?target=Offers" target="_blank" style="color:#68d2df ;">"Ledige stillinger" i Talentsoft.</a> </p>




Glemt eller mistet adgangskode

Tilmeld dig Opret kandidatprofil

Du har pt. ikke dit eget medarbejderområde. Klik her for at oprette kandidatområde.

 

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Karrierewebsite Nykredit: alle vores stillinger
Nykredit

Menu Karrieresite Nykredit

  • Startside
  • Jobagent
Søgemaskine til stillinger Nykredit
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Bliv seniorkreditspecialist i Kreditbevilling Erhverv HILS Energi & Finans

  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)

Generelle oplysninger

Bliv seniorkreditspecialist i Kreditbevilling Erhverv HILS Energi & Finans

Vil du være med til at understøtte vores rådgivere i at være bedst muligt klædt på til dialogen med kunderne – og samtidig bidrage til, at vi passer godt på Nykredit-koncernen gennem solide kreditbeslutninger? Så er du måske vores nye kollega.

Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som seniorkreditspecialist.

Dine vigtigste arbejdsopgaver:
En central del af din dagligdag bliver at rådgive og sparre med de kolleger, der har kundeansvaret, så de er godt klædt på i dialogen og rådgivningen af vores kunder. Samtidig får du en vigtig rolle i at sikre, at vores kreditbeslutninger er velunderbyggede og inden for den risiko, som Nykredit-koncernen ønsker at påtage sig. I praksis kommer du til at:

  • Understøtte rådgivere og kundeenheder med kreditfaglig sparring, der støtter kundedialogen
  • Bidrage til gode og ansvarlige kreditbeslutninger, hvor både kundens behov og Nykredit-koncernens risiko er belyst
  • Behandle og bevilge kreditindstillinger på mellemstore og store erhvervskunder
  • Sikre ensartet implementering af nye kredittiltag og god kreditkultur på tværs af koncernen

Er det dig, vi leder efter?
Vi søger dig, der har erfaring med analyse og kreditvurdering. Du har solid bankerfaring og en stor forretningsmæssig indsigt. Med din kundeforståelse og kreditfaglige færdigheder, kan du understøtte vores forretningsmæssige mål inden for rammerne af vores kreditpolitik. Du tænker risikobaseret, er løsningsorienteret og har blik for balancen mellem at skabe gode muligheder for kunderne og passe godt på Nykredit-koncernen. Du trives i en rolle, hvor din kreditfaglighed gør andre bedre, og hvor gode beslutninger bygger på både forretningsforståelse, ordentlighed og solid risikovurdering.

Derudover kan du gennemskue og skabe overblik over erhvervskunder, regnskaber og komplekse økonomiske problemstillinger samt sikre det nødvendige beslutningsgrundlag. Som person er du troværdig og kan bevare overblikket, selvom vi i perioder har mange udfordrende opgaver. Du er kommunikativt dygtig både skriftligt og mundtligt og kan etablere relationer på tværs af hele koncernen.

Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.

 

Dit nye team
Du bliver en del af et team på 10 kolleger, og vi arbejder tæt sammen med vores søsterafdelinger Kredit Bevilling Ejendomme og Kredit Bevilling Landbrug, og i alt er vi 26 kolleger. I Kreditbevilling Erhverv HILS Energi & Finans Kredit behandler vi Nykredit-koncernens mellemstore og store erhvervskunder bredt inden for handel, industri, liberale erhverv og service samt energi og infrastruktur ligesom vi håndterer specialsegmenter som leveraged finance, projektfinansiering og finansielle institutioner. En del af sagerne skal bevilges i direktion og bestyrelse i såvel Nykredit Bank som Nykredit Realkredit.

Vores ambition er at være en kreditfunktion, der både understøtter vores rådgiverne i deres kundedialog og sikrer en sund og ansvarlig kreditudøvelse.

Herudover deltager vi i projektarbejde, undervisning og andre opgaver med kreditfagligt indhold. Sparring og vidensdeling er derfor også en essentiel del af vores hverdag, og som en del af Kredit er det vores opgave at bidrage med idéer og initiativer, der udvikler og forbedrer både kreditprocessen og kreditudøvelsen. Du skal derfor kunne indgå i et team, der vægter fællesskabet højere end egne sejre, og samtidig giver plads til høje ambitioner på både egne og teamets vegne.

Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, afdelingsdirektør Michael Piø på tlf. 24 90 96 10, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Michael Piø | LinkedIn

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.


Ansøgningsfrist: 16-08-2026
By: Nordhavn

  • Juridiske meddelelser
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen