Karrierewebsite Nykredit: alle vores stillinger
Nykredit

Følg os

  • Startside
  • Jobagent
 

Log ind Kandidatprofil

Jeg har allerede en medarbejderkonto

<p>Har du Nykredit-login skal du ansøge via <a href="https://nykredit.talent-soft.com/MyTalentsoft#/TS_MyTS/VacanciesAndAlert.aspx?target=Offers" target="_blank" style="color:#68d2df ;">"Ledige stillinger" i Talentsoft.</a> </p>




Glemt eller mistet adgangskode

Tilmeld dig Opret kandidatprofil

Du har pt. ikke dit eget medarbejderområde. Klik her for at oprette kandidatområde.

 

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Karrierewebsite Nykredit: alle vores stillinger
Nykredit

Menu Karrieresite Nykredit

  • Startside
  • Jobagent
Søgemaskine til stillinger Nykredit
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Bliv chef for Kvalitet og Styring i Banking Risk & AML

  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)

Generelle oplysninger

Bliv chef for Kvalitet og Styring i Banking Risk & AML

Vil du spille en nøglerolle i eksekveringen af Nykredits vision og målsætninger inden for bekæmpelse af finansiel kriminalitet? Så er du måske vores nye chef for Kvalitet og Styring i Banking Risk & AML.

Du bliver en del af Banking Risk & AML, som har ansvaret for bekæmpelse af finansiel kriminalitet på tværs af Nykredit-koncernen.  Her får du ansvaret for en central afdeling, som driver eksekveringen af Nykredits risikobaserede tilgang og sikrer balance mellem solid risikostyring, høj effektivitet, kundevenlige processer og et tæt samarbejde med forretningen og resten af koncernen.

Dit kommende job
Som chef for Kvalitet og Styring får du ansvaret for at omsætte regulatoriske krav, risikovurderinger og forretningsmæssige behov til konkrete løsninger, der styrker Nykredits FinCrime-indsats. Du får en synlig rolle i at skabe retning, sikre kvalitet og drive udvikling på et område med stor betydning for kunder, forretning og samfund.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • videreudvikle et risikobaseret kontrolframework, der afspejler koncernens væsentligste FinCrime-risici,
  • sikre effektive og veldokumenterede kontroller med tydelig rapportering, klare handlingsplaner og høj eksekveringssikkerhed,
  • drive procesoptimering og helhedsorienterede forbedringer på tværs af Banking Risk & AML og forretningen,
  • omsætte nye regulatoriske krav, teknologiske muligheder og strategiske prioriteringer til konkrete løsninger,
  • udbygge samarbejdet med såvel forretningsområderne, øvrige enheder i koncernen samt med andre afdelinger i Banking Risk & AML
  • udvikle medarbejdere og teams, så afdelingen styrker kompetencer inden for risikostyring, kontroller, projektledelse, forandringsledelse, procesforståelse og AI-understøttet optimering.

Er det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du har solid ledelseserfaring fra en større FinCrime organisation og en god forståelse for sammenhængen mellem risiko, drift, kunder, kvalitet og omkostninger. Du formår at skabe retning, prioritere skarpt og hurtigt omsætte beslutninger til operationelle processer, der både reducerer risiko og gør hverdagen lettere.

Vi lægger vægt på, at du kan kombinere strategisk overblik med praktisk eksekvering og trives i krydsfeltet mellem forretning, regulering, teknologi og mennesker.

 

Vi lægger desuden særligt vægt på, at du:

  • har solid forretnings- og risikoforståelse inden for FinCrime området,
  • har erfaring med ledelse af specialister og kan skabe motivation, ejerskab og udvikling i teams under forandring,
  • kan arbejde struktureret med kontroller, governance, procesforbedringer, prioritering og implementering,
  • har erfaring med projekt- og forandringsledelse og kan skabe fremdrift på tværs af mange interessenter,
  • kommunikerer klart og pædagogisk og er nysgerrig på, hvordan data, teknologi og AI kan styrke kvalitet, effektivitet og risikostyring.

Dit nye team
Du bliver leder for Kvalitet og Styring, der består af ca. 25 medarbejdere fordelt på to teams: Kvalitet & Kontroller, der ejer, udvikler og drifter kontrolmiljøet på FinCrime-området, og Styring & Forretningssupport, der driver risikostyring, forandringsledelse, projektledelse og samarbejdet med forretningen.

Du får det direkte ledelsesansvar for Styring & Forretningssupport, mens ledelsen af Kvalitet & Kontroller varetages af en funktionschef med reference til dig.

Du bliver samtidig en del af ledergruppen i Banking Risk & AML. Ud over ansvaret for din egen enhed får du en vigtig rolle i at sætte retningen for Banking Risk & AML i tæt samarbejde med dine 7 lederkollegaer. Du får derfor et lederjob med høj synlighed, stor påvirkningskraft og mulighed for at sætte retning for et område, der er centralt for både Nykredits samfundsansvar, kundetillid og regulatoriske robusthed.

I Nykredit arbejder vi for at skabe værdi for kunder, samfund og hinanden. Vi tror på ansvarlighed, ordentlighed og stærke fællesskaber – og vi leder efter dig, der kan være med til at omsætte de værdier til konkrete resultater i et område med stor betydning.

Vi glæder os til at tage imod dig som vores nye kollega.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, Frederik Reumert på 25 43 32 12, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Frederik Reumert | LinkedIn.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.


Ansøgningsfrist: 09-08-2026
By: Høje Taastrup

  • Juridiske meddelelser
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen