Karrierewebsite Nykredit: alle vores stillinger
Nykredit

Følg os

  • Startside
  • Jobagent
 

Log ind Kandidatprofil

Jeg har allerede en medarbejderkonto

<p>Har du Nykredit-login skal du ansøge via <a href="https://nykredit.talent-soft.com/MyTalentsoft#/TS_MyTS/VacanciesAndAlert.aspx?target=Offers" target="_blank" style="color:#68d2df ;">"Ledige stillinger" i Talentsoft.</a> </p>




Glemt eller mistet adgangskode

Tilmeld dig Opret kandidatprofil

Du har pt. ikke dit eget medarbejderområde. Klik her for at oprette kandidatområde.

 

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Karrierewebsite Nykredit: alle vores stillinger
Nykredit

Menu Karrieresite Nykredit

  • Startside
  • Jobagent
Søgemaskine til stillinger Nykredit
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Analytiker til PL Reporting i Group Finance and Investments

  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)

Generelle oplysninger

Analytiker til PL Reporting i Group Finance and Investments

Vil du være med til at rapportere indtjening for investeringsområdet og Markets i en af Danmarks største finansielle virksomheder? Har du et analytisk mindset, interesse for finansielle instrumenter og data - og trives du i en hverdag med tæt samarbejde på tværs af teams og fagligheder? Så er du måske vores nye analytiker i PL Reporting.

Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som analytiker.

Dit kommende job
Financial Reporting er en central del af Nykredits regnskabs- og rapporteringsfunktion og består af fire specialiserede afdelinger. I PL Reporting har vi ansvaret for den daglige opgørelse og rapportering af PnL til dealerne i Markets og Funding Trading samt porteføljemanagerne i Investments. Som en del af Group Finance & Investments er vi en moderne økonomifunktion med fokus på kvalitet i rapporteringen og løbende udvikling af vores processer.

Vi arbejder aktivt med automatisering, data og AI for at sikre effektive løsninger. Stillingen kombinerer derfor et solidt driftsansvar med mulighed for at arbejde med forbedringer og videreudvikling af vores rapporterings- og datalandskab.

Dine vigtigste arbejdsopgaver vil være:

  • Rapportering af daglig indtjening.
  • Daglig dialog med forretningsenhederne ang. Rapportering.
    Analyse af udvikling i indtjening.
  • Ad-hoc-opgaver relateret til regnskab, data og rapportering.
  • Udvikling, optimering og automatisering af processer og rapportering i bl.a. Python, SQL og Excel.
  • Deltage i tværgående projekter og udviklingsinitiativer i økonomifunktionen.
 

Hvem er du?
Du har en lang videregående uddannelse, gerne indenfor økonomi eller regnskab og har lyst til en hverdag i krydsfeltet imellem forretning, IT og regnskabsrapportering.

Vi benytter både Simcorp Dimension og Summit (Finastra), og arbejder derudover en del med udvikling i Python, SQL el. lign. Så det er en fordel, men ikke et krav, hvis du kender til disse systemer og koncepter.

Du kan både grave dig ned i detaljerne for at forstå systemer, strukturer og data, men du kan også se de overordnede sammenhænge. Og har du også lysten til at forstå, hvad der driver udviklingen i vores indtjening og balancer, så kan vi garantere dig en stilling med en stejl læringskurve.

Du er god til at arbejde i et team og ser vidensdeling som en naturlig del af opgaveløsningen, men evner også selvstændigt at fordybe dig i komplekse problemstillinger samt at være i stand til at kommunikere omkring analyseresultaterne.

Din nye arbejdsplads
PL Reporting består i dag af tre dedikerede kolleger og fem studentermedhjælpere. Teamet er præget af høj energi, og vi hjælper hinanden med at levere på højt niveau. Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til smil og latter også i de travle perioder.

Teamet fungerer som videnscenter for den system- og procesmæssige håndtering af Nykredits finansielle instrumenter og sikrer præcise og pålidelige dataleverancer for en betydelig del af koncernens finansielle instrumenter. 

Vi arbejder tæt sammen både internt i teamet og på tværs af organisationen. Som analytiker bliver du en integreret del af hverdagen i Financial Reporting, hvor samarbejde, sparring og vidensdeling er centrale elementer.

Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, funktionschef Else Marie Küseler på tlf. 60 33 11 20, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.


Ansøgningsfrist: 29-05-2026
By: København

  • Juridiske meddelelser
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen