Søgemaskine til stillinger Nykredit

Sekretær til Wealth Management Strategy


Generelle oplysninger

Sekretær til Wealth Management Strategy

Er du udadvendt, målrettet og motiveres du af at yde god service til dine kolleger ? Har du et naturligt overblik og evnen til at skabe struktur i en travl hverdag? Så har du her en unik mulighed for at få en spændende hverdag, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen i Wealth Management. Din fornemste opgave er at være den hjælpende hånd, der får tingene til at glide nemmere i en travl hverdag.

Stort ansvar og høje krav til professionel service
Hos os kan du se frem til en varieret hverdag, hvor du både skal understøtte de enkelte ledere med forskellige behov og ønsker som fx kalenderstyring, planlægning og opfølgning på møder, planlægning af rejseaktivitet, håndtering af regninger samt hjælpe med afdelingens tværgående opgaver som fx vedligeholdelse af standard præsentationer, opfølgning på KPI’er etc.

Stillingen er nyoprettet, og derfor leder vi efter en udadvendt og ikke mindst opsøgende kollega, der trives med at tage ansvar, være initiativrig og hjælpe med at forme rollen. Du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på din arbejdsdag - og gerne tage nye initiativer, der får hverdagen til at køre på skinner.

 

Dit kommende job
Du bliver tilknyttet Wealth Management Strategy, men skal arbejde tæt sammen med hele ledelsen som består af seks personer. Du vil have en fleksibel hverdag med skiftende arbejdsstationer, og det er derfor vigtigt, at du trives med variation. Stillingen er en deltidsstilling på 30 timer om ugen.

Til at starte med, bliver dine primære arbejdsopgaver:

  • Understøttelse af lederne i det daglige arbejde med opfølgning på diverse opgaver, mødeforberedelse og afholdelse af disse.
  • Koordinering og styring af tværgående opgaver.
  • Planlægning og styring af ledelsens kalender, herunder mødebookinger, tidsregistreringer og godkendelse af regninger.
  • Fysiske ture til notarkontoret, Udenrigsministeriet og ambassader med vores dokumenter.
 

Hvad forventer vi af dig?
Jobbet indebærer stor selvstændighed og ansvarsfølelse i det daglige arbejde. Det vigtigste er din evne til at bevare overblikket og strukturen i en hverdag, hvor du vil understøtte flere ledere med forskellige behov og ønsker. Det er vigtigt, at du trives med at indgå i forskellige relationer, da din hverdag vil være fyldt med henvendelser fra kolleger, som ønsker din hjælp. Du er god til at skabe relationer, er hjælpsom og løsningsorienteret og møder andre med respekt og imødekommenhed.

Derudover ser vi gerne, at:

  • du har flair for at planlægge – du er altid på forkant med opgaverne og når dine deadlines med høj kvalitet
  • du er rutineret bruger af MS Office pakken.
     

Din kommende arbejdsplads
Nykredit Wealth Management rådgiver og servicerer Nykredits mest formuende privatkunder og udbyder kapitalforvaltning og fondsadministration. Wealth Managements strategiske vision er at være en samfundsansvarlig formueforvalter med en målsætning om at skabe langsigtet værdi for kunderne og partnere.
 

I Nykredit prioriterer vi udvikling og muligheder for alle medarbejdere, der vil og kan. Vi giver dig ansvar og understøtter din udvikling. Hos os vil du opleve, at gensidig tillid og respekt er bærende elementer i vores kultur og måden, vi møder vores kunder på. 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør, Birgitte Søgaard Holm på tlf. 30 16 10 31. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk. 

 

Vi inviterer løbende til samtaler og glæder os til at modtage din ansøgning!


Ansøgningsfrist: 12-08-2025
By: København